Ny dag, ny børsnotering

Vinduet for børsnoteringer af biotelselskaber er fortsat piv-åbent, og den seneste i rækken formår at rejse knap 1 mia. kr. til udviklingen af et middel mod en blodsygdom.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Biotekselskaberne vælter ind på den amerikanske Nasdaq-børs i denne tid. Det seneste i rækken er amerikanske Global Blood Therapeutics (GBT), som ifølge FierceBiotech har formået sælge 6 mio. aktier til kurs 20 i forbindelse med selskabets børsnotering.

Den oprindelige målsætning lå i niveauet 16-18 dollar per aktie, så det tyder på en vis appetit efter selskabets aktier. GBT har da også sat ekstra 900.000 aktier til side til overtegning. Ryger de også, medfører det en ekstraindtægt på 18 mio. dollars, udover de oprindelige 120 mio. dollars, og det vil føre til en samlet gevinst på 923 mio. kr.

Selskabet, der hentede sin startfinansiering hos venturekapitalfirmaet Third Rock Ventures, fokuserer på udviklingen af en kandidat, GBT440, som er en oral behandling af den genetiske blodsygdom seglcelleanæmi. Midlet er netop nu i et fase 1/2-studie, som begyndte i december 2014, og som forventes afsluttet i maj næste år.

GBT fik luft under vingerne efter en serie A-finansieringsrunde på 40 mio. dollars i 2012, som blev efterfulgt af en serie B-runde på 48 mio. dollars i januar.

 Peanuts-selskab henter milliard

 Rift om aktierne i den amerikanske biotekindustri

 Børsnoteringerne fortsætter i USA

 Biotek-boom når nye højder i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også