Peanuts-selskab henter milliard

Et amerikansk biotekselskab med ét særligt aktiv i hænde har i forbindelse med dets børsnotering rejst et milliardbeløb på den amerikanske børs.
Foto: Sison Patrick
Foto: Sison Patrick

Det er alt andet end peanuts, som det amerikanske biotekselskab Aimmune har rejst i forbindelse med virksomhedens notering på den amerikanske Nasdaq-børs.

Selskabet har nemlig ifølge FierceBiotech indkasseret hele 160 mio. dollars, eller hvad der svarer til 1,1 mia. kr., hvilket i øvrigt var en kende over den oprindelige på 115 mio. dollars, da selskabet for en måned siden meddelte, at man gik på børsen.

Dermed er selskabet endnu ét i rækken af flere end 30 biotekselskaber, der allerede i år har ladet sig børsnotere, og til sammen har rejst mere end 3 mia. dollars.

Aimunnes friske kapital skal særligt bruges på udviklingen af selskabets hovedaktiv AR101, en lægemiddelkandidat, der bruger peanutproteiner til at træne et overaktivt immunsystem til at ignorere jordnødder. Jordnøddeallergi påvirker i USA alene 2 mio. mennesker.

Midlet blev tilbage i juni måned tildelt breakthrough-status af de amerikanske myndigheder og står foran begyndelsen af det afgørende fase 3-studie. Derudover har selskabet en række lægemiddelkandidater til behandling af andre fødevareallergier, såsom mælk og æg.

 Biotek-boom når nye højder i 2015 

 Rift om aktierne i den amerikanske biotekindustri  

 ”De, der ikke kan tjene penge nu, kommer aldrig til det”

 Feberhed biotekindustri slår rekorder

 Medie: Denne børsnotering bør skræmme dig 

 ”I 2000 solgte man mere på drømme” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også