En tilfredshed med egne resultater, høje forventninger til venturefondene, en målsætning om at spille en rolle i at tage dansk biotek til det næste niveau og en ærgrelse over en svag dansk børsplads er hovedbudskaberne, når adm. direktør Christian Motzfeldt gør status på Vækstfondens investeringer i dansk life science.

Budskaberne falder over for MedWatch i forbindelse med, at fonden har udarbejdet en rapport om dansk biotek gennem de sidste 25 år.

En rapport, der viser, at Vækstfonden over perioden 1998-2013 har fået en bruttopengemultipel på direkte eller indirekte investeringer i biotekselskaber med fokus på lægemiddeludvikling på 2,03.

Nogle slikker store sår

”Det er opmuntrende at se, at det har bevæget sig så flot inden for virksomheder med fokus på lægemiddeludvikling på det seneste. Vi har samlet set med direkte investeringer og investeringer gennem fonde investeret for omkring 2 mia. kr. i biotekvirksomheder, og det er rigtig mange penge, og det har krævet både meget tid, meget tålmodighed og rigtig meget risikovilje. Men den gode nyhed er, at vi kan se, at pengene kommer tilbage godt og vel, og det ser ud til, at Vækstfonden kan præstere et positivt afkast inden for investeringer i biotek,” siger Christian Motzfeldt til MedWatch og tilføjer:

”Vi kan ikke derfra slutte, at det også ser sådan ud for resten af markedet. Der kan sagtens være investorer derude, som det er ikke lykkedes for i lige så stor udstrækning. Vi er glade for, at det er lykkedes os at komme med i nogle pæne succeser og at styre uden om nogle af de investeringer, som har givet meget massive tab, men der er andre derude, som slikker nogle meget store sår.”

Ser man på de 85 life science-selskaber, som har modtaget venturefinansiering – enten direkte eller indirekte fra Vækstfonden – i perioden fra 1998 til 2013, så har de genereret en bruttopengemultipel på 1,21.

Vækstfonden vil satse på lægemidler

Der er dog forskel på biotek og andet life science (medtech og øvrige devices), som har givet en multipel på 0,55, mens biotek som hovedgruppe har genereret en multipel på 1,45. Deles biotek op i selskaber med fokus på lægemiddeludvikling og øvrige selskaber (f.eks. platformsteknologier og diagnostik), så har førstnævnte gruppe som før skrevet givet et tilbageløb på 2,03, mens sidstnævnte har givet en multipel på 0,41.

”Det her bekræfter vores opfattelse af, at lægemiddeludviklingen er et vigtigt område, og det er så vigtigt, at Vækstfonden vil satse en del på det, også fremadrettet. Ikke mindst, når vi ser, at resten af markedet er mere tilbageholdende. Så er det en god begrundelse for, at Vækstfonden træder hårdere ind her.”

En række aktører, såsom innovationsmiljøerne, har netop ad flere omgange over for MedWatch givet udtryk for, at man ikke længere ville kaste sig over investeringer i lægemiddeludvikling, men i stedet fokusere på eksempelvis medico eller it.

Nye venturemodeller

Christian Motzfeldt erkender da også, at kapitalbindingen og den lange tidshorisont er en udfordring. Derfor vil han og Vækstfonden også undersøge, om der kan etableres nye fondsstrukturer, når der skal investeres i lægemiddeludvikling.

”Vi erkender, at det ikke alene er afkastet, der for mange investorer har været en bekymring. Det har også været tidsbindingen og den enorme kapitalbinding. Hvis ikke man har en fond, der har en ganske særlig tålmodighed, et betydeligt kapitalgrundlag og en knap så skarp bagkant, så er biotek et meget vanskeligt område at investere i. Så vi kan godt forstå, at der er bekymring fra mange sider. Men vi ønsker fortsat at fokusere ganske meget på lægemiddeludvikling, og vi vil se på nogle modeller for, hvordan vi kan skabe et stærkere kapitalgrundlag og sikre, at vi har tid nok til at udvikle virksomhederne, altså at der ikke er denne meget skarpe bagkant. Det er vi nødt til at arbejde på, ellers lykkes det ikke,” siger han og slår fast:

”Når vi etablerer fonde, som har fokus på lægemiddeludvikling, så skal vi ikke have disse meget skarpe bagkanter.”

Skal kunne præstere nu

Der har tidligere været kritik fremme af de danske venturefondes præstationer – en kritik, som Christian Motzfeldt også har fremført. Han mener dog, at man snart vil se positive resultater fra fondene. Det er ganske enkelt nødvendigt.

”Venturefondene skal kunne præstere nu. Markedet er rigtig godt lige nu. M&A-vilkårene er gode og IPO-vinduet er åbent. De værdiansættelser, man kan få på M&A-markedet og i forbindelse med børsnoteringer, er steget markant hen over de sidste par år. Markedet for salg af rettigheder og virksomheder, der er teknologibaseret, er bedre, end det har været i 10 år. Hvis ikke man kan tjene penge i det her marked, så tvivler vi på, at man kommer til overhovedet at tjene penge. De, der ikke kan tjene penge nu, kommer aldrig til det,” siger han og fortsætter:

”Vi har været bevidste om, at den rejse, vi var på, og de investeringer, vi foretog, har været risikofyldt, og at det ville tage lang tid. Vi har været bevidste om, at det også har handlet om at opbygge et økosystem. Men vi mener, at vi nu er kommet dertil, hvor der er så mange erfarne venturefolk, og hvor markedet ser rigtig flot ud, og så skal man altså have et afkast. Ikke bare et lille, pænt afkast, man skal have et stort, pænt afkast.”

Forventer flotte gevinster

De danske venturefonde er ifølge Vækstfondens øverste direktør blevet væsentligt bedre til at håndtere risici og opbygge værdi i selskaberne, samtidig med at iværksætterne og virksomhederne er blevet væsentligt stærkere til at opbygge selskaber og skabe værdi. Det skal også kunne afspejles i fondenes regnskaber. I år.

”Vi forventer klart, at når årsregnskaberne kommer fra fondene, vil rigtig mange af dem vise endog meget flotte gevinster. Det skal man simpelthen kunne i det her marked. Der er jo kommet en del virksomheder pænt af sted, og det vil afspejle sig i tallene,”  siger han og tilføjer:

”Økosystemet er ved at være så stærkt, at vi skal se, at pengene kommer retur til investorerne og mere til. Det er også helt afgørende for at kunne etablere det næste træk fremad. Vi vil gerne i Vækstfonden se, at vi på et tidspunkt kan være med til at trække hele økosystemet op på et endnu højere niveau.”

Hvilket niveau taler du her om?

”Det samlede økosystem skulle gerne kunne være i stand til at bære endnu flere virksomheder og bære dem længere frem og skabe endnu mere værdi og endnu flere arbejdspladser. Vi har et teknologigrundlag til at kunne gøre det, og nu har vi også et investormiljø til det. Vi mener også, at der er væsentligt flere serieiværksættere, der har erfaring med at stifte, opbygge og positionere virksomheder globalt, og de kompetencer skal vi udnytte.”

Brug for blivende virksomheder

Vil I spille en rolle i det træk ved at stille den nødvendige risikovillige kapital til rådighed?

”Helt sikkert. Vi ser og har hele tiden set et stort potentiale i lægemiddeludvikling og biotek. Det er en af de helt store styrkepositioner i dansk teknologiudvikling, og det skal vi kunne bygge meget mere på, end vi har gjort hidtil.”

Christian Motzfeldt ser bestemt positivt på eksempelvis salget af Santaris Pharma til Roche, men det er dog ganske anden udvikling, han gerne vil se som et resultat af et stærkere, dansk økosystem. En udvikling, som gerne skulle bide sig selv i halen på en selvforstærkende måde.

”Hvis vi skal have et stærkere økosystem, så skal det bygges op omkring nogle blivende virksomheder. Så der er behov for, at sådanne virksomheder som Zealand Pharma, Bavarian Nordic og Symphogen går hen og bliver store virksomheder. Vi skal have den kapital i markedet, som har tålmodighed til at bære virksomhederne igennem. Vi har været med i både Symphogen og Zealand Pharma i mere end 10 år. Zealand har et stykke vej endnu, inden de helt kan udløse det meget betydelige potentiale, der er i virksomheden. Den rejse vil vi gerne være med på, og det kan sagtens være, at det tager fem, seks eller syv år mere. Det samme gør sig gældende for Symphogen – det kan sagtens vare 10 år endnu, inden man får maksimeret det enorme værdipotentiale, som ligger i selskabet,” siger han og tilføjer:

”Der er behov for, at der også er nogle, som bygger virksomhederne lidt større, så de kan være med til at danne et nyt og stærkere fundament for fremtidig dansk biotek.”

Stærkere børs nødvendig

Du nævner Zealand Pharma og Bavarian Nordic – selskaber, der allerede er børsnoteret. Den seneste danske biotekbørsnotering var netop Zealand Pharma for fire år siden. Er miljøet endnu ikke stærkt nok til, at vi ser børsnoteringer på dansk grund?

”Det er ærgerligt. En stærkere børs og et bedre investormiljø i senfaserne er nogle af de elementer, vi mangler, for virkelig at kunne trække dansk biotek op i et top-internationalt niveau. Vi har fået et bedre, unoteret investormiljø, men vi mangler stadigvæk at få det børsnoterede investormiljø styrket betydeligt.”

Hvilke tiltag kan man foretage for at styrke det miljø?

”Man kan arbejde med nogle skatteincitamenter. Skal vi have trukket det her marked i gang, kan det godt være nødvendigt med nogle skattebaserede incitamentsordninger, så der bliver en større omsætning i aktien for de små og mellemstore teknologibaserede virksomheder. I Sverige er det blandt andet lykkedes at skabe et stærkere investormiljø gennem aktiesparefondene, hvor afkastet bliver beskattet lempeligt. Den slags ordninger er der også behov for i Danmark”.

 Vækstfonden: Regnskabets time for dansk venture

 Venture-folk efterlyser debat om fondsmodel

 Vækstfonden: Fonde vender ryggen til medicin