Vækstfonden: Regnskabets time for dansk venture

Tålmodigheden med dansk venture er ved at løbe ud for både Vækstfonden og en række pensionskasser.

Den danske venturebranche skal til at levere, og de skal til at levere nu. Sådan lyder meldingen fra Vækstfondens adm. direktør Christian Motzfeldt ifølge Børsen.

"Staten kan ikke blive ved med at holde hånden under et venturemarked, der ikke præsterer. Vi er fremme ved regnskabets time for dansk venture," siger direktøren for fonden, der ifølge 2013-regnskabet har tabt 745 mio. kr. på ventureinvesteringer, til Børsen.

Han bakkes op af direktører i både PKA, Industriens Fond og Sampension. Hos DVCA, brancheforeningen for venture og kapitalfonde, har direktør Jannick Nytoft dog ikke overraskende en anden holdning.

"Deres afkast er i klar bedring. Det er for unuanceret uden at kigge på tallene at konkludere, at venturebranchen ikke tjener penge. Eksempelvis er værdiansættelsen af venturefondens ikke-solgte virksomheder ekstremt konservative og i mange tilfælde langt under markedsværdi, men sådan er revisionsreglerne i venturebranchen," siger han til Børsen.

 Selskaber kritiserer Vækstfonden

 Venture-folk efterlyser debat om fondsmodel

 Så meget har Vækstfonden investeret i 2013

 Vækstfonden: Fonde vender ryggen til medicin

 Vækstfonden: Vi vil meget gerne have gode råd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også