MedWatch

Medie: Denne børsnotering bør skræmme dig

Redaktøren hos FierceBiotech råber vagt i gevær i kølvandet fra en umiddelbart opsigtsvækkende amerikansk børsnotering af et biotekselskab ledet af en tidligere hedgefond-chef.

Foto: /ritzau/AP/Richard Dew/

Man hører ofte fra branchefolk, at de mener, at der er hold i den nuværende børsoptimisme for biotekselskaber, der i USA især sikrer markante børsnoteringer og heftige stigninger - det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index er det seneste år alene steget med 49 pct.

For der er værdi i selskaberne, investorerne er kræsne, og der ligger solid videnskab og dygtig ledelse bag både noteringerne og stigningerne.

John Carroll, der er redaktør for branchemediet FierceBiotech, vil ikke entydigt anfægte denne argumentation. Men han råber dog alligevel vagt i gevær efter børsnoteringen af det amerikanske biotekselskab Axovant.

Onsdag aften amerikansk tid rejste selskabet nemlig hele 315 mio. dollars - det største beløb for et biotekselskab uden omsætning.

For selskabet, der ledes af den tidligere hedgefond-chef Vivek Ramaswamy, er baseret på én Alzheimers-lægemiddelkandidat, som i sin tid blev opgivet af GlaxoSmithKline, og altså sidenhen opkøbt af Ramaswamy for 5 mio. dollars.

Derefter samlede hedgefondchefen et hold, og uden at rekruttere en eneste patient til et afgørende studie med et marginalt stof designet til at behandle symptomerne af Alzheimers, er det altså lykkes at overbevise børsmarkedet, at selskabet har en markedsværdi, som overstiger 1 mia. dollars.

"Det faktum, at nogen kan skabe noget af denne størrelse på børsmarkedet ud af næsten ingenting, bør vække opmærksomhed hos alle i branchen. Magisk tænkning kan kun tage dig så langt (kan I husk de berusende dot-com dage?)," skriver redaktøren således under overskriften "Hvorfor Axovants 315 mio. dollars store IPO-bonanza bør skræmme livet af dig".

Børsbølgen ruller igen

Biotek-børsfesten fortsætter

Går gassen af biotek-børsballon?

Endnu et biotekselskab går på børsen i USA

Er biotek på vanvidskurs i USA?

”De, der ikke kan tjene penge nu, kommer aldrig til det”

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier