Smertemedicin til børn koster J&J 63 mio. dollars

Den øverste domstol i Massachusetts har stadfæstet en dom, der betyder, at medicinalkoncernen Johnson & Johnson har fået en regning på 63 mio. dollars i en sag om bivirkninger med håndkøbsmedicinen Motrin.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det amerikanske medicinalkonglomerat Johnson & Johnson har netop fået stukket sig en juridisk lussing af de større. Den højeste domstol i Massachusetts har nemlig stadfæstet en tidligere dom fra 2013 i en enkeltstående sag om selskabets smertemedicin Motrin med det virksomme stof ibuprofen, der angiveligt har været skyld i alvorlige bivirkninger hos en dengang syv-årig pige, hvor medicinen blev indtaget. Det skriver The Boston Globe.

Dommen lyder på en erstatning på 63 mio. dollars – og med renter kan det løbe helt op i 130 mio. dollars. Det er dermed det største beløb, der er blevet tildelt i Massachusetts  i en sag om individuel personskade.

J&J blev anklaget for at have undladt at advare patienter tilstrækkeligt om eventuelle bivirkninger ved håndkøbsmedicinen.

Siden sagens hovedperson tilbage i 2003 tog Motrin har hun oplevet bivirkninger som reduceret lungekapacitet med 80 pct., blødning i kraniet, lever- og hjertesvigt ligesom hun mistede 90 pct. af hendes hud. Angiveligt skal hun have gennemgået mellem 75-100 operationer.

Hos J&J udtrykker man sympati for familiens situation, men afviser, at der er nogen sammenhæng mellem Motrin og pigens helbredsmæssige tilstand.

”I flere årtier og med millioner af brugere, ibuprofen, som er det aktive stof i Motrin til børn, er blevet bevist sikker og effektiv, når det bruges som anvist til at behandle mindre ømhed, smerte og feber,” lyder det i en meddelelse fra selskabet.

J&J har mulighed for at ansøge Højesteret om at gennemgå sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også