I begyndelsen af 2013 og et halvt år frem var der stor virak omkring hele den lægemiddelklasse, som Novo Nordisks blockbuster Victoza tilhører.

Men nu dokumenterer et stort dansk registerstudie, at diabeteslægemidlerne GLP-1-analog alligevel ikke kan kædes sammen med alvorlige bivirkninger.

For ifølge Dagens Pharma har patienter med diabetes, der er i behandling med inkretin-baseret terapi i form af GLP-1-midler, ikke øget risiko for at blive ramt af bugspytkirtelbetændelse i forhold til patienter, der tager andre former for sukkersygemedicin. Faktisk er der slet ikke nogen former for sukkersygemedicin, der i sig selv øger risikoen for at udvikle betændelse.

"Vi finder, at alle diabetespatienter har en øget risiko for bugspytkirtelbetændelse, men det er efter alt at dømme en følge af selve sygdommen frem for behandlingen. Patienter med diabetes er oftere overvægtige, har en tendens til galdesten og andre ko-morbiditeter, som i nogle tilfælde kan udløse betændelse i bugspytkirtlen. Justerer vi vores data for dette samt andre mulige årsager til pancreatitis, som f.eks. andre former for medicin og  alkoholisme, finder vi ikke en kobling mellem betændelse i bugspytkirtlen og diabetesbehandling," siger Reimar W. Thomsen, der er overlæge, lektor og ph.d. ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, til Dagens Pharma.

Baggrunden er et registerstudie af 12.868 danskere foretaget af forskere ved Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Dermed går undersøgelsen imod en række mindre studier, der kædede både GLP-1-klassen og DPP-4-klassen, sammen med en øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen.

 Novo Nordisk stadig helt tryg ved sikkerhedsprofil for Victoza

 Nyt studie negativt over for Novos blockbuster

 Novo indblandes i langt flere retssager

 Myndigheder afviser kræftrisiko ved Novo-middel

 FDA gransker studier af bivirkninger ved diabetesmedicin