Novo Nordisk vil i løbet af 2015 se på en lang række faktorer, der kan blive afgørende for, om indsatsen for at udvikle nye diabetestabletter skærpes endnu mere.

Tidligt i 2015 kommer der data fra et fase 2-studie med GLP-1-tabletten NN9924, og senere - formentlig en gang tidligt i andet halvår - vil Novo være klar til at melde ud, om tabletten så også er værd at satse på i den afsluttende og dyre kliniske udviklingsfase 3.

Først skal Novo-ledelsen analysere hele billedet. Det gælder eksempelvis, om tabletten kan bruges af en stor nok patientgruppe, så det er værd at gå efter. Dertil kommer, at produktionsøkonomien skal være rigtig.

"Det er hyperspændende, men det er også meget kompliceret. Giver du mig et datasæt fra alle mulige andre studier, så vil jeg hurtigt kunne se, om vi skal gå videre eller ej. Men her skal der investeres i nye produktionsanlæg, og der er en masse andre ting, der er anderledes. Til gengæld er potentialet også rigtig, rigtig stort, hvis vi får hul igennem," siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for forskning og udvikling, til Ritzau Finans.

Tabletmarkedet for diabetesmidler er på omtrent 100 mia. kr. Derfor vurderer analytikere også, at det vil udgøre et kæmpe og nyt potentiale, hvis det lykkes at proppe de mest virksomme nålebaserede diabetesbehandlinger, insulin og GLP-1-analoger ned i en tablet. Af bekvemmelighedsgrunde, og for at undgå nålen, vil det være en kæmpe fordel for patienterne.

"Hvis man er i stand til at vise nogle behandlingsmæssige effekter, der minder om det, vi ser for de nuværende GLP-1-midler, altså eksempelvis Victoza, så bliver der tale om et middel, der virkelig vil kunne tage markedsandele. Det bliver et kæmpe marked, man skaffer sig adgang til," siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Endnu er der dog så langt hjem, at Novo selv tager forbehold i forhold til, om det lykkes.

"Lige nu er det stadig en fugl på taget, men i det øjeblik, at vi siger, at vi går i fase 3, vil risikoen for, at det går galt være faldet meget i forhold til, hvad den er nu. Dog vil den stadig være høj sammenlignet med et standardprojekt," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Blandt de ekstra overvejelser, som Novo må gøre sig med tabletten, er også, om behandlingen kan bestå dagligdagens prøver for en stor nok andel af diabetikerne. Eksempelvis skal tabletten tages på tom mave om morgenen, og derefter skal der gå en halv time, før morgenmåltidet må indtages, oplyser Mads Krogsgaard Thomsen.

"Hvis de alligevel gør det, så ved vi, at optagelsen i blodbanen bliver reduceret. Alle de dele skal vi også have analyseret," siger han.

En af udfordringerne i udviklingen af tabletterne har været at pakke dem ind, så de bliver tilstrækkeligt hårdføre, således at medicinen kan optages i blodbanen uden at blive ødelagt af mavesyre, når tabletten passerer mavesækken. Samtidig har Novo Nordisk måttet arbejde på et bæresystem, der sikrer, at proteinet kan passere tarmens barriere, der normalt sikrer, at fremmede proteiner ikke kan komme ind i blodbanen.

Lykkes det for Novo, vil der være tale om et gennembrud.

"Det vil være verdens - tror jeg nok - første biologiske lægemiddel i en tablet. Jeg kender ikke andre i hvert fald," siger Mads Krogsgaard Thomsen.