Takeda og Lilly undgår ikke milliardbøde

Eli Lilly og Takeda har ikke haft held med at få omstødt en bøde på et tocifret milliardbeløb, som man har fået for at have skjult kræftrisikoen ved et fælles diabetesmiddel.
Foto: Takeda/ PR
Foto: Takeda/ PR

Amerikanske Eli Lilly og japanske Takeda hænger tilsyneladende på den tocifrede milliardbøde man har fået for bevidst at have skjult den forhøjede risiko for at udvikle kræft, som var forbundet med et diabeteslægemiddel fra de to selskaber. Det skriver Reuters.

Tidligere på året fastslog en amerikansk domstol at de to selskaber skulle betale erstatning på i alt 9 mia. dollar, eller mere end 50 mia. kroner, for at forsøge at skjule den forhøjede kræftrisiko fra lægemidlet Actos til behandling af type 2 diabetes.

Og onsdag i denne uge afviste en distriktsdomstol at omstøde den dom, skriver nyhedsbureauet.

”Sagsøgerne har præsenteret rigeligt med beviser, hvorfra juryen kan have konkluderet, at ’informationerne’ omkring blærekræft i indlægssedlen til Actos ikke advarede i tilstrækkelig grad om den forhøjede kræftrisiko,” udtalte en distriktsdommer fra Louisiana ifølge Reuters som baggrund for afvisningen.

Diabeteslægemidlet er udviklet af japanske Takeda, men Eli Lilly har været inde over markedsføringen af lægemidlet i USA. Det amerikanske selskab har dog tidligere sagt, at Takeda vil dække selskabet tab og juridiske omkostninger i forbindelse med produktet.

Ifølge nyhedsbureauet har Takeda stadig mulighed for at få nedsat erstatningsstraffen gennem en separat appelsag, som man indledte efter dommen faldt i april, ligesom der er mulighed for at sagen kan gå om.

 Takeda og Lilly får bøde på 49 mia. kr. 

 Medicinalaktie er fortsat i tovene efter kæmpebøde 

 Novo-konkurrent vinder erstatningssag om diabetespille 

 Asiens største medicinalfirma dropper diabetespille 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også