Ny gigt-biobank ser dagens lys

I løbet af foråret vil en ny gigt-biobank blive lanceret på Glostrup Hospital. Håbet er at kunne målrette medicinen til gigtpatienter, hvor hver tredje i dag oplever mangefuld medicinering.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

En ny biobank for gigtpatienter skal hjælpe med at klarlægge, hvilke gigtpatienter, der kan have gavn af bestemte lægemidler. I dag oplever hver tredje af de 3000 gigtpatienter, der sættes i behandling med biologiske lægemidler nemlig, at medicinen ikke virker eller har så alvorlige bivirkninger, at behandlingen bliver stoppet. Det skriver Ugeskrift for Læger.

Den ny biobank, Dansk Reuma Biobank (DRB), skal rumme blodprøver og andet biologisk materiale fra alle danske patienter med inflammatoriske gigtsygdomme.

”Vi mangler lige at få det juridiske og det it-mæssige på plads”, siger Merete Hetland, overlæge og professor ved reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital. Hun er en af initiativtagerne til DRB.

Merete Hetland regner med, at biobanken vil være i gang i løbet af foråret - i første omgang som pilotprojekt på hendes egen afdeling i Glostrup.

Ifølge ugeskriftet er det målet, at DRB skal understøtte forskningen og bidrage til udviklingen af skræddersyede og målrettede behandlingsforløb, hvor patienterne fra første dag får virksom medicin uden bivirkninger.

 Danske: Nu tror folk på ny og bedre medicin

 Biobank fortæller om kroppens hemmeligheder

 Venstre vil have national handlingsplan for mere målrettet medicin

 Skræddersyet medicin er win-win for regionerne

 Ny biobank skal belyse juridiske dilemmaer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også