Lilly nedskriver med en milliard

Den amerikanske Novo Nordisk-konkurrent Eli Lilly lukker nu en fabrik i Puerto Rico, hvilket medfører en nedskrivning på næsten en milliard kroner.
Foto: Eli Lilly
Foto: Eli Lilly

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der en blandt Novo Nordisks største rivaler på det globale diabetesmarked, lukker i den nærmeste fremtid ned for produktionen ved en fabrik i det caribiske land Puerto Rico. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Lilly vil nu afsøge mulighederne for et salg af fabrikken i byen Guayama, der er én af tre fabrikker i landet, men produktionen vil dog fortsætte frem til slutningen af 2015.

Lukningen af fabrikken vil ifølge selskabet medføre en nedskrivning før skat på 170 mio. dollar, eller næsten 1 mia. kroner, som falder i fjerde kvartal 2014.

Mens man lukker fabrikken i Guayama, vil man i stedet investere mere i sine to fabrikker i byen Carolina, og de 100 fuldtidsmedarbejdere fra den snart lukkede fabrik vil også blive overført hertil, oplyses det.

Ved fabrikken i Guayama har man produceret traditionelle kemiske lægemidler, men da mange af disse er løbet af patent eller står overfor patentudløb og man fremover vil fokusere mere på insulin og andre biologiske lægemidler, ser Eli Lilly ikke længere nogen grund til at holde fabrikken åben.

Eli Lilly har haft produktionsfaciliteter i Puerto Rico siden 1965 og man har på nuværende tidspunkt ca. 1.600 ansatte i landet.

 Eli Lilly i venturesamarbejde 

 Eli Lilly stoppper middel i fase 3 

 Lilly får godkendt Victoza-konkurrent 

 Novo Nordisk næstbedst i verden 

 Insulin-gennembrud åbner op for ny diabetesbehandling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også