Forward Pharma i stormvejr fra start

Danske Forward Pharmas milliardstore børsnotering i USA kom lidt skævt fra start og måtte notere et markant fald på den første handelsdag.
Foto: PR
Foto: PR

Der var lagt i kakkelovnen til en potentiel positiv udvikling på førstedagen for handel med det danske biotekselskab Forward Pharmas aktie på Nasdaq Global Select Market onsdag, men sådan skulle det ikke gå.

Selskabet havde ellers sat 10 pct. flere aktier i udbud end ventet, der var meldt om stor interesse fra institutionelle investorer, og man havde lagt sig i midten af spændet for udbudskursen på 20 og 22 dollar.

Så aktien åbnede altså i kurs 21, men i løbet af dagen blev det klart, at der ville blive tale om en dårlig første handelsdag, hvor der var en volumen på omkring 4 mio. Aktien lukkede i kurs 17,5, hvilket var et fald på 17 pct.

Syvende dårligst

Ifølge investeringsrådgivningsfirmaet Renaissance Capital betyder det, at førstedagens udvikling for Forward Pharmas børsnotering rangerer som årets syvende dårligste ud af i alt 226 børsnoteringer.

Det er dog stadig alt for tidligt at bedømme, hvorvidt investorerne dermed ikke ser ud til at ville tage det sats, som Forward Pharma repræsenterer.

En del af den 1,3 mia. kr. store notering skal nemlig bruges til et større patentslagsmål mod Biogen Idec vedrørende det aktive stof i Biogens milliardsællert Tecfidera.

Konflikten skal findes i, at det aktive stof i Forward Pharmas lægemiddelkandidat FP187 hedder netop dimethyl fumarate (DMF) og er det samme, som et af verdens bedst sælgende lægemidler, Biogen Idecs sclerosemiddel Tecfidera, er baseret på. Forward Pharma fortæller i prospektet, at firmaet forventer en tvist mellem de to konkurrerende virksomheder i og med, at Forward Pharma kræver ejerskabet til DMF mod attakvis multipel sclerose med en daglig dosis på 480 mg, som er Biogen Idecs godkendte dosis. Lægemidlet har siden dets lancering i april 2013 solgt for mere end 2 mia. dollars, ca. 11 mia. kr.

 Forward Pharma henter milliardbeløb

 Analyse: Biogen Idec bør fri til Forward Pharma

 Her er Forward Pharmas slagmark

 Biotek-børsbaby vil rejse over 1 mia. kr.

 Forward Pharma går på børsen i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også