MedWatch

Forward Pharma går på børsen i USA

Det danske biotekselskab Forward Pharma har netop indsendt registreringspapirerne vedrørende en børsnotering på Nasdaq i USA i kølvandet på en tocifret kapitalrejsning og ny, amerikansk direktør.

Foto: PR

Dansk biotek er på vej mod den amerikanske børs.

Biotekselskabet Forward Pharma har nemlig mandag meddelt, at man har indsendt en F-1-ansøgning om at blive noteret på Nasdaq på Wall Street.

Forward Pharma er på vej med et biologisk lægemiddel, kaldet FP187, mod attakvis multipel sklerose og moderat og svær psoriasis. En lægemiddelkandidat, der i øjeblikket er i fase 3.

Ny kapital og direktør

Selskabet løfter endnu ikke sløret for, hvor stort et beløb man forventer at rejse ved noteringen, men man oplyser dog i prospektet, at man 6. august sikrede en bridge-finansiering på 10 mio. dollar.

Derudover meddeler firmaet også, at man styrker direktionen med en ny finansdirektør. Per 5. august tiltræder Joel Sendek, en biotekanalytiker fra Stifel Financial Corp.

"Vi er glade for at udvide vores direktionsgruppe gennem tilføjelsen af Joel. Med sin omfattende bioteknologiske ekspertise, finansielle skarpsindighed og indsigt er Joel godt rustet til at føre tilsyn med Forward Pharmas finanser. Vi ser frem til Joels mange bidrag til vores virksomhed," udtaler Florian Schönharting, medstifter af og bestyrelsesformand i Forward Pharma.

Florian Schönharting kan af børsretslige hensyn ikke kommentere nyheden om, at Forward Pharma sigter mod børsen.

Læs prospektet her.

 Forward Pharma henter stort millionbeløb

 Forward Pharma selvsikker i forhold til giganter

 Dansk biotekselskab værdisat til over en milliard kr.

 Dansk biotekselskab henter 60 mio. kr.  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier