CHMP vender tomlen op til Trulicity

Eli Lillys lægemiddel Trulicity til behandling af type 2-diabetes, der for nylig blev godkendt i USA, får positiv anbefaling af den rådgivende komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Foto: Eli Lilly
Foto: Eli Lilly
AF RITZAU FINANS

Eli Lillys lægemiddel Dulaglutide (Trulicity) til behandling af diabetes 2-patienter har modtaget en positiv anbefaling fra en rådgivende komité under de europæiske sundhedsmyndigheder, European Medicines Agency. Det skriver Bloomberg News.

Trulicity blev godkendt 18. september af de amerikanske sundhedsmyndigheder, og dermed er er lagt op til skærpet konkurrence for Novo Nordisks GLP-1-analog Victoza, som inden for GLP-1-midler står for over halvdelen af markedet.

Ved udgangen af ugen frem til den 12. september stod Victoza på 66,6 pct., eller to tredjedele, af samtlige recepter i USA på GLP-1-midler. Det var ifølge Bloomberg tæt på det højeste niveau siden starten af januar, da Novo tabte en kontrakt i USA til Astrazeneca, som har GLP-1-analogen Bydureon.

Glaxosmithkline er også på det marked med sit nyligt lancerede GLP-1-middel Tanzeum. Victoza solgte i andet kvartal for lige over 2 mia. kr. i Nordamerika efter en vækst på 15 pct. målt i lokal valuta.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også