Sydbank: Novo sidder tungt på diabetes-tronen

FDA-godkendelsen af Eli Lillys Trulicity øger konkurrencen for Novo Nordisk Victoza, som dog vil beholde sin status som "guld-standard" inden for GLP-1-behandling, mener Sydbanks Søren Løntoft Hansen.
Foto: Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe
AF RITZAU FINANS

Sydbank fastholder sin anbefaling af Novo Nordisk-aktien til trods for, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, torsdag aften har godkendt Novo-konkurrenten Eli Lillys Dulaglutid til behandling af type 2-diabetes i kombination med diæt og motion.

Det øger konkurrencen for Novo Nordisks middel Victoza, mener Sydbank der dog fastholder anbefalingen "køb" af Novo Nordisk.

Det oplyser bankens senioranalytiker, Søren Løntoft Hansen, i en analyse. Dulaglutid får produktnavnet Trulicity i USA.

"Trulicity har i studier været det eneste af de nuværende GLP-1-midler, der har vist samme blodsukkersænkende effekt som Novo Nordisks Victoza. Victoza har dog vist en større vægtreducerende effekt i forhold til Trulicity, og dermed vil Victoza efter vores vurdering beholde status som "guld-standard" inden for GLP-1-behandling," skriver Søren Løntoft Hansen.

Trulicity skal injiceres én gang om ugen.

"Vi forventer, at Victoza vil udgøre langt størstedelen af markedet for de korttidsvirkende GLP-1-midler, hvorimod Dulaglutid efter vores vurdering vil være i stand til at tage en stor markedsandel af markedet for de langtidsvirkende GLP-1-midler," skriver Søren Løntoft Hansen.

Trulicity får en mærkning med en advarsel om øget risiko for skjoldbruskkirtel C-celle tumorer baseret på studier med rotter. Om risikoen også gælder mennesker, har ikke kunnet afgøres fra hverken kliniske eller ikke-kliniske forsøg, fortæller Eli Lilly i en meddelelse.

 Lilly får godkendt Victoza-konkurrent 

 Nygodkendt diabetesmiddel giver lynhurtigt effekt 

 Novo får godkendt nyt diabetesmiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også