Positive data på HIV-pille fra Gilead

Gileads nye medicin til behandling af HIV-1 bliver ifølge koncernen en mere sikker variant end forgængeren, milliardsællerten Stribild.
MAZ PLECHINGER

Gilead har allerede en godkendt HIV-pille på markedet i form af Stribild. Men en afløser ser ud til at være på vej fra den amerikanske medicinalkæmpe, der i en pressemeddelelse fortæller, at en ny daglig pille til behandling af HIV-1 har nået sine mål i to fase 3-studier.

Såvel Stribild som den pille, der er under udvikling, er kombinationsmedicin, indeholdende tre ud af fire af de samme ingredienser i ens doser. Forskellen består i, at hvor der er TDF i Stribild indeholder den nye pille i stedet TAF –to forskellige versioner af Gileads antiretrovirale medikament Tenofovir.

De kliniske forsøg, der hidtil har kørt i 48 uger, har fremvist øget sikkerhed for både nyrer og knogler i forhold til Stribild, skriver Gilead i en pressemeddelelse.

”Efterhånden som personer med HIV lever længere, er der behov for behandling, der ikke blot er meget effektiv, men som derudover også tilbyder en forbedret sikkerhedsprofil,” siger Norbert Bischofberger, EVP i R&D og CSO – altså med andre ord en direktør – i Gilead Sciences.

Afløser en blockbuster

Den eksisterende pille, Stribild, har sammen med hepatitis-pillen Sovaldi været Gileads store blockbuster. Sidste år blev HIV-midlet nævnt på en liste over de 15 mest succesfulde medicinlanceringer i nyere tid og i andet kvartal i år steg omsætningen af midlet med 171 pct. i forhold til samme periode sidste år til 269,52 mio. dollar.

Afløseren er i klinik i yderligere 48 uger, men Gilead planlægger at sende produktet til evaluering hos myndigheder i USA og EU i fjerde kvartal i år og præsentere de færdige data på en konference i begyndelsen af 2015.

 GSK og Pfizer får HIV-godkendelse

 Gode nyheder for HIV-patienter

 Gilead får godkendt HIV-medicin i Europa

 HIV-medicin banker gigants resultat i vejret

 FDA godkender ny HIV-kombinationspille 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også