Indere lancerer kopi af GSK-blockbuster

Indiske Cipla har lanceret en generisk version af GlaxoSmithKlines populære astma-medicin Advair i Tyskland og Sverige.

Den indiske kopiproducent Cipla Ltd. har lanceret en generisk version af britiske GlaxoSmithKlines astma-medicin Advair i Sverige og Tyskland. Det fremgår af en pressemeddelelse fra det indiske selskab.

Lægemidlet går under navnet Serroflo, hvilket også er det navn, produktet vil have i Tyskland. I Sverige vil det dog blive markedsført under navnet Salmeterol/Fluticasone Cipla, opkaldt efter de aktive stoffer i lægemidlet.

Advair er GlaxoSmithKlines bedst sælgende lægemiddelprodukt med en årlig omsætning på mere end 45 mia. kroner, men i takt med at den generiske konkurrence er taget til, er salget af det vigtige lægemiddel også faldet noget.

 Vil 50 lægemidler også sælge for 783 mia. kr. i fremtiden? 

 De ti bedst sælgende lægemidler i 2013 

Cipla har allerede lanceret sin generiske version på et par europæiske markeder, bl.a. i Kroatien, og ifølge nyhedsbureauet Reuters blev danske patienter de første, der fik glæde af en billigere, generisk version af Advair, da et kopimiddel fra Novartis’ kopiafdeling Sandoz blev godkendt til det danske marked i december sidste år.

 FDA hjælper selskaber med at kopiere 

 Tårnhøje priser på astmamedicin i USA 

 FDA rydder vejen for blockbuster-kopier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også