Topchef ind i Forward Pharmas bestyrelse

Biotekselskabet Forward Pharma, som forventeligt havner i en milliardtvist mod Biogen Idec, henter en topchef for børsnoteret, dansk life science-selskab ind i bestyrelsen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det danske biotekselskab Forward Pharma, der står over for en kæmpe amerikansk børsnotering, har lavet lidt af et scoop. Selskabet har nemlig haft held med at tiltrække Genmab-topchef Jan van de Winkel, der bliver nyt medlem af bestyrelsen i Forward Pharma. Det bekræfter Genmab over for MedWatch.

Ifølge Rachel Gravesen, Senior Vice President, IR & Communications i Genmab, ser Jan van de Winkel meget frem til at blive en del af Forward Pharmas bestyrelse. Et biotekselskab, han kalder ”meget spændende.”

Med tilgangen af Jan van de Winkel består Forward Pharmas bestyrelse nu, udover Jan van de Winkel, af formand Florian Schönharting samt Torsten Goesch og J. Kevin Buchi. Jan van de Winkels indtræden kommer på et tidspunkt, hvor Forward Pharma står over for det, der ser ud til at blive årets største biotekbørsnotering på globalt plan.

Forventer slagsmål med gigant

Virksomheden vil rejse 1,15 mia. kr. på Nasdaq Global Market, som er USA's største børs målt på markedsværdi og handel, og en attraktiv patenttvist skal drive pengene ned i kassen. For Forward Pharma mener at have retten til et patent, som en af verdens bedst sælgende lægemidler, Biogen's sklerosemiddel Tecfidera, er baseret på. Biogens lægemiddel har siden dets lancering i april 2013 solgt for mere end 2 mia. dollar, ca. 11 mia. kr.

I en pressemeddelelse siger formanden Florian Shönharting: "Som adm. direktør for et børsnoteret biotekselskab har Jan en imponerende historik hvad angår ledelse samtidig med en bred videnskabelig og akademisk ekspertise. Vi er overbeviste om, at Jans indsigt og bidrag bliver værdifulde for selskabet og for bestyrelsen."

Jan van de Winkel er medstifter af Genmab, har mere end 20 års erfaring inden for feltet for terapeutiske antistoffer, og har stået for mere end 40 patenter og afventende patentansøgninger.

 Biotek-børsbaby vil rejse over 1 mia. kr. 

 Dansk biotekselskab udfordrer gigant

 Forward Pharma går på børsen i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også