Dømt direktør anker dom

Tidligere adm. direktør i Neurosearch og nuværende finansdirektør i ALK, Flemming Pedersen, vil anke den dom for kurmanipulation, han blev tildelt fredag.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

NeuroSearchs tidligere topchef Flemming Pedersen har besluttet at anke den dom, som han  fredag blev idømt for kursmanipulation.

"Nu har jeg haft tid til at læse, og der er for meget, der er urimeligt og ukorrekt," siger han i dag til borsen.dk.

Som MedWatch skrev fredag blev Neurosearch idømt 5 mio. kr. i bøde for kursmanipulation, mens Flemming Pedersen fik en bøde på 1 mio. kr. for samme forseelse. Dengang sagde han til MedWatch:

"På en måde er jeg lettet, og på en anden måde er jeg forbandet. Jeg er lettet over, at man kan lægge et ærgerligt kapital i livet bag sig, for det har bestemt ikke været rart, hverken for mig, mine nærmeste eller min arbejdsgiver at have sådanne alvorlige anklager hængende over hovedet. Jeg er også glad for, at retten fastslår, at jeg ikke forsætligt har vildledt nogen eller handlet ud fra personlig vinding. Det er det, der er afgørende for mig," sagde han og tilføjede:

"Omvendt er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ryger med i, at der er sket en fejl, og at jeg tillægges et ansvar. Jeg vil tillade mig at kalde det en trekvart sejr i forhold til udgangspunktet, som jo var noget helt, helt andet. Jeg synes selvfølgelig, at dommen er urimelig, og jeg forstår ikke, at man kan nå frem til det her resultat. Men omvendt så var udgangspunktet noget helt andet. Det var fængselsstraf, og det var fratagelse af rettighed til at udøve erhverv. Det er noget helt andet."

Flemming Pedersen er i dag finansdirektør i ALK. Allergikoncernens ledelse tager først i den kommende uge stilling til, om den vil kommentere dommen.

 NeuroSearch idømt millionbøde for kursmanipulation 

 Bagmandspolitiet: Vi har slået til 

 Neurosearch overvejer at anke dom for kursfup 

 ”På en måde er jeg lettet, og på en anden måde er jeg forbandet” 

 Børsrets-ekspert overrasket over dom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også