Genzyme betaler trecifret millionbeløb i whistleblower-sag

Det Sanofi-ejede Genzyme er gået med til at betale 125 mio. kr. for at lukke en whistleblower-sag i USA omkring off-label markedsføring.

Det amerikanske selskab Genzyme, der er ejet af Novo-rivalen Sanofi, har undgået en længerevarende retssag ved at tage et greb i lommerne.

Således har selskabet ifølge nyhedsmediet Mass Device indgået et forlig med myndighederne i en whistleblower-sag, hvor selskabets salgsrepræsentanter var beskyldt for uautoriseret markedføring af det kirurgiske produkt Seprafilm.

Seprafilm beskytter organer og muskler efter operationen, hvor det danner en barriere, der forhindrer dem i at binde sig til hinanden under heling.

Produktet har haft FDA-godkendelse siden 1996 til brug under åben kirurgi, men whistleblowere hævdede, at salgsrepræsentanterne markedsførte produktet til brug under laparoskopisk kirurgi. Genzymes sælgere skulle angiveligt også have opmuntret læger til at blande produktet i flydende form, og at indsprøjte det i kroppen.

 FDA afviser Sanofis sklerosemiddel

 Medicinalgigant i nyt kæmpeforlig 

 Ny Genzyme-medicin har været 25 år undervejs

 Milliardopkøb får sin første godkendelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også