Nyt hjertefund med betydning for diabetes

Forskere på Københavns Universitet har for første gang kortlagt en sammenhæng mellem medfødt hjerterytmeforstyrrelse og kroppens evne til at håndtere sukker.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten

Patienter med en medfødt hjerterytmeforstyrrelse danner dobbelt så meget insulin efter indtag af sukker som raske forsøgspersoner. Samtidig falder hjertepatienternes blodsukker drastisk nogle timer efter indtag af sukker eller mad i modsætning til raske personer, hvor blodsukkeret er stabilt.

Det har et forsøg med 14 hjertepatienter og 28 kontrolpersoner, som forskere på Københavns Universitet gennemført, vist. Resultaterne kan ifølge forskerne få livsvigtig betydning for de berørte patienter og for fremtidig behandling af diabetes.

Generelt er det sjældent at få for lavt blodsukker, og når det opstår, er årsagen oftest ukendt.

En ny årsag

"Her har vi fundet en ny årsag. På sigt kan resultaterne også få betydning for behandlingen af diabetes. I takt med at molekylære brikker i sukkerstofskiftet falder på plads stiger kvaliteten af behandlingen," udtaler adjunkt Signe S. Torekov, Biomedicinsk Institut og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Den medfødte hjerterytmeforstyrrelse kaldes Langt QT-syndrom og rammer 1 ud af 2.000 mennesker.

"Læger har indtil nu troet, at symptomer som træthed og utilpashed hos hjertepatienterne udelukkende blev forårsaget af deres hjerterytmeforstyrrelse, men ubehaget skyldes også for lavt blodsukker. Med vores opdagelse kan vi koble en konkret kalium-ionkanal til blodsukkerniveauet, og det kan komme fremtidens diabetespatienter til gode, fordi vi får mere viden om kroppens sukkerstofskifte," udtaler Signe S. Torekov.

 Findes der et ”fedme-paradoks” i diabetes?

 Aminosyre giver håb for diabetikere

 Stamceller til diabetes skal i 3D

 Tarmen sladrer om diabetes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også