Tweet koster svensk biotekselskab bøde

Svenske Medivir reagerede ifølge de svenske børstilsynsmyndigheder ikke hurtigt nok på et afslørende tweet, og det koster nu selskabet.

Et tweet fra en forskningskonference i Atlanta i marts måned kommer nu til at koste det svenske biotekselskab Medivir 384.000 svenske kroner.

NASDAQ OMX Stockholm har nemlig beordret selskabet at betale en bøde på det beløb som følge af, hvad der kan kaldes manglende rettidig omhu.

En deltager på forskningskonferencen tog et billede af materiale fra et fase 2-studie med et af Medivirs produkter og offentliggjorde det på det sociale medie Twitter den 4. marts.

Tre timer ikke hurtigt nok

Samme morgen begyndte Medivir-aktien at stige, hvorefter Nasdaq OMX valgte at suspendere handlen. Efter en pressemeddelelse med oplysninger om de faktiske resultater af undersøgelsen fra Medivir blev sendt ud, blev handlen genoptaget.

En undersøgelse har vist, at det svenske selskab sendte meddelelsen ud omkring tre timer, efter at man fik viden om lækagen. Men Medivir burde ifølge myndighederne have reageret hurtigere. Også selv om informationerne fra lækket ikke i sig selv var prisfølsomme.

"Da fortrolige oplysninger blev lækket og spredt gennem sådanne kanaler som Twitter, blev der skabt et niveau af drama og interesse omkring de oplysninger, som ikke nødvendigvis havde nogen rationel forbindelse baseret på det faktuelle indhold af oplysningerne. Den måde, hvorigennem oplysningerne blev spredt anses for at have påvirket aktiekursen," skriver de svenske myndigheder således.

Derfor burde Medivir have sendt pressemeddelelsen ud hurtigere. Og derfor kostede tweet'et selskabet 384.000 svenske kroner.

 Enstemmig anbefaling af J&J's hepatitis-medicin

 Medivir dropper hepatitis-medicin

 Medivir indgiver ansøgning for hepatitis-middel

 Novo Nordisk øger deres brug af sociale medier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også