Tidligere FDA-mand ind i J&J-bestyrelsen

Johnson & Johnson får en tidligere FDA-kommissær med et overordentlig imponerende CV ind i bestyrelsen. Han har blandt andet været økonomisk rådgiver for tidligere amerikansk præsident.

Medicinalgiganten Johnson & Johnson har tirsdag fået et nyt ansigt i bestyrelseslokalet. Det oplyser koncernen i en pressemedddelelse.

Det drejer sig om den tidligere FDA-kommissær Mark B. McClellan, som bliver en del af de såkaldte Regulatory, Compliance & Government Affairs Committee og Science, Technology & Sustainability Committee i selskabet bestyrelse.

 Johnson & Johnson opjusterer igen 

Og det er generelt set en veluddannet og velerfaren mand, som Johnson & Johnson har kapret.

Mark B. McClellan er uddannet læge fra Harvard University, har taget en ph.d. i økonomi ved MIT og er herudover også såkaldt Senior Fellow i økonomi. Han har været professor i økonomi og medicin ved Stanford University og har også tidligere stået i spidsen for Initiative on Value and Innovation in Health Care.

Mellem 2002 og 2004 var han kommissær i den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og fra 2004 til 2006 var han administrator for de amerikanske sundhedsmyndigheders centre for Medicare & Medicaid Services. Fra 2001 til 2002 var han en af præsidentens økonomiske rådgivere, samt senior director for health care policy i Det Hvide Hus. Før det var han Bill Clintons deputy assistant secretary of the Treasury for economic policy.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også