Bavarian øger omsætningen

Første halvår har budt på en forøgelse af toplinjen hos danske Bavarian Nordic, mens bundlinjen dog er blevet markant rødere. Selskabet fastholder forventningerne til helåret.
Foto: PR Bavarian
Foto: PR Bavarian

Bavarian Nordic er kommet ud af første halvår med en omsætning på 556,1 mio. kr., hvilket er 24,85 pct. højere end i samme periode sidste år, hvor toplinjen endte på 445,4 mio. kr.

Den forøgede omsætning afspejles dog ikke umiddelbart i bundlinjen, da underskuddet før skat er blevet større. Således er resultatet før skat i første halvår -42,7 mio. kr., mod -12,9 mio. kr. i samme periode sidste år. For andet kvartal isoleret set var der tale om et underskud før skat på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 22,4 mio. kr. året før.

Selskabet fastholder dog forventningerne til helåret, som lyder på en omsætning i omegnen af 1,1 mia. kr. og et break-even-resultat før skat.

Øget effektivitet

Bavarian Nordic fortsætter umiddelbart med at forøge effektiviteten i produktionen, i hvert fald er produktionsomkostningerne reduceret fra 233,4 mio. kr. til 211,7 mio. kr. Samtidig er udgifterne til F&U mere end fordoblet - fra 143,5 mio. kr. til 291,3 mio. kr.

"EU-markedsføringstilladelsen for Imvanex, som blev annonceret tidligere på måneden, repræsenterede en historisk milepæl for Bavarian Nordic og en vigtig validering af vores MVA-BN-vaccine-teknologiplatform," udtaler adm. direktør Anders Hedegaard i regnskabsmeddelelsen og tilføjer:

"Derudover har vi i  løbet af det seneste kvartal haft en række væsentlige fremskridt. Vigtigst er det, at vi sikret en ny Imavmune-leveringsaftale i april fra den amerikanske regering. Mens denne udvikling illustrerer de fremskridt, vi gør i vores selskabs vækststrategi, understreger de også vores succes med vores samarbejde med de forskellige institutioner i USA."

Break-even

I første halvår af 2013 leverede Bavarian Nordic 2,7 mio. doser Imvamune til det amerikanske beredskab, hvoraf 1,1 mio. doser blev leveret i andet kvartal. Per 30. juni 2013 er der fortsat 2,9 mio. doser til levering i henhold til den oprindelige kontrakt på 20 mio. doser.

Selskabet venter at have et kapitalberedskab på 600 mio. kr. ved årets udgang.

De samlede udgifter til F&U forventes at blive 570 mio. kr. for helåret, mens forventningen om et break-even-resultat skal opnås gennem forventede driftsresultater i divisionerne for hhv. infektionssygdomme og cancervacciner på hhv. 360 mio. kr. og -325 mio. kr.

 Stort spænd mellem Bavarian-investorer og analytiker-korps

 Aamund: Mange føler stadig, de blev snydt

 Seruminstitut gransker ny "terror-vaccine"

 Bavarian-rival på deroute med kræftmiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også