Novo A/S indleder jagt på ny topchef

Pengetanken i Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo A/S, bugner, og nu indledes jagten på adm. direktør Henrik Gürtlers afløser.

Inden for de kommende år kommer Novo A/S, der blandt andet kontrollerer Novo Nordisk og Novozymes, til at skulle afsætte tocifrede milliardbeløb årligt til virksomhedsinvesteringer. Og nu er Novo A/S så småt ved at indlede jagten på den mangeårige frontfigur, Henrik Gürtlers, afløser. Det skriver Børsen.

Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo A/S, holder dog indtil videre kortene helt tæt ind til kroppen, men indrømmer over for Børsen, at både overvejelser omkring en ny strategi for Novo A/S og en ny topchef bliver diskuteret i bestyrelsen.

Henrik Gürtler går på pension inden for to år, og spørgsmålet er derfor, om man fra Novo A/S' side vil gå efter en topchef med andre spidskompetencer.

"Sidder man og laver fremskrivninger fem - ti år ud i fremtiden, bliver beløbene, der skal investeres, skræmmende store. Så det bliver nok en anden type virksomhed, vi vil se tone frem, og så må bestyrelsen tage bestik af det og finde ud af, hvilken person det kræver," siger Henrik Gürtler til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også