Novo-rivals prisforhøjelse lover godt

Hvorvidt Novo Nordisk følger efter, var administrerende direktør Lars Rebien Sørensen ikke parat til at melde ud, da selskabet i sidste uge kommenterede Sanofis prisforhøjelser. Han bekræftede dog, at Novos egne forventninger til 2013 ikke tog højde for forhøjelsen.
"Novo virker på mig som om, at man vil følge efter, så det er helt sikkert en "upside" i forhold til deres guidance. Man skal dog være opmærksom på, at en forhøjelse af listepriserne på grund af rabatter ofte kun slår igennem i halvt så store reelle prisforhøjelser," siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.
Sanofi og Novo Nordisk hævede også deres amerikanske listepriser på langtidsvirkende insuliner i maj med ca. 10 pct. Dertil kommer prisforhøjelser i oktober sidste år.
Novo Nordisks nordamerikanske salg af Levemir steg i andet kvartal med 28 pct. i lokal valuta til 1641 mio. kr. Novo Nordisk venter for hele 2013 en salgsfremgang i lokal valuta på 11-13 pct. samt en stigning i resultatet af primær drift på 12-15 pct.
Relaterede artikler:
Tabte markedsandele bekymrer ikke Novo-analytiker
For abonnenter