Billedet af, at fedme og cancer topper regeringernes sundhedsdagsordener er ikke længere så entydigt, som det var for bare få år siden. Hjernesygdomme som Alzheimers, depression og skizofreni er i den grad kommet på dagsordenen, lyder det fra Lundbeck.

”Der er jo ingen tvivl om, at både WHO og andre internationale organisationer har fået hjernesygdomme meget højt på dagsordenen. Det gælder også for de respektive landes sundhedsplaner. Og det er de, fordi de har en meget stor negativ indvirkning på patienterne, men absolut også sundhedsøkonomisk. Depression holder folk væk fra arbejde, og skizofreni er meget invaliderende. Hjernesygdomme er generelt meget invaliderende og skaber en lav livskvalitet. Man har fokus på det, og der er sat mange programmer i gang i både EU og USA,” siger Anders Götzsche, koncernfinansdirektør i Lundbeck, til MedWatch.

Lundbeck fokuserer modsat mange andre udelukkende på hjernesygdomme, de såkaldte CNS-sygdomme, og derfor ser koncernfinansdirektøren det øgede fokus ”som en kæmpe mulighed,” som Anders Götzsche formulerer det.

Asien vokser

I andet kvartal 2013 øgede Lundbeck omsætningen på markederne uden for Europa og USA med 10 pct. til 982 mio. kr. ud af en samlet omsætning for kvartalet på 3.536 mio. kr. En stigning, der særligt var drevet af fremgang på både det kinesiske og det japanske marked.

Størstedelen af salget kom fra depressionsmidlet Cipralex, mens der også var fremgang for et andet depressionsmiddel, Ebixa. Samlet solgte de to lægemidler for 664 mio. kr. og 113 mio. kr. i andet kvartal 2013, svarende til stigninger på henholdsvis 12 og 26 pct.

”Man kan se, at vi vækster meget i Japan og Kina, som jo er nogle af de nye lande, hvor hjernesygdomme er kommet på landkortet, og hvor man er begyndt at have fokus på, at det er noget, man kan gøre noget ved. Og det har vi jo tænkt os at udnytte og sørge for, at der er mange flere patienter, der kan drage nytte af vores produkter,” siger Anders Götzsche.

Generel tendens

Ifølge koncernfinansdirektøren kan man ikke umiddelbart pege på specifikke EU-lande, hvor udviklingen særligt gør sig gældende.

”Jeg synes, det er en generel tendens, man har set fra tid til anden. I en periode havde Frankrig et kæmpe Alzheimers-program kørende. Det er så færdigt nu, men nu kan vi se, at Parkinsons er i fokus i mange lande. Du kan næsten ikke tage et land, hvor der ikke er en diskussion om, hvad man kan gøre for at hjælpe folk, der lider af hjernesygdomme. Hvordan kan man lave bedre behandling, og hvordan kan man gøre den tilgængelige medicin bedre, sådan at man kan skabe bedre livskvalitet for patienterne. Det er noget, der er på agendaen stort set alle steder."

Lundbecks synspunkt understøttes et stykke ad vejen af, at forskere er begyndt at skabe øget opmærksomhed om hjernesygdomme hos de politiske beslutningstagere. Seneste har en række britiske forskere råbt vagt i gevær og advaret om, at verdens sundhedssystemer snart ikke vil kunne klare presset fra omkostninger til at behandle hjernesygdomme, hvis man ikke begynder at investere større summer i ny forskning på området.

 Hjernesygdomme kan slå bunden ud af statskasser 

Den udvikling skal ses i sammenhæng med den aldrende befolkning i den vestlige verden og sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, der typisk rammer os, når vi bliver ældre.

En af de amerikanere, der har en særlig fornemmelse for, hvad der rører sig i de bedste laboratorier, er Lita Nelsen, direktør inden for biotek på Massachusetts Institute of Technology´s kontor for tech transfer. Hun fremhævede i et interview med MedWatch sidste år, at der sker mange ting inden for hjerneområdet, og at det måske er her, vi vil se de næste store gennembrud.

”Der udvikles hele tiden nye værktøjer inden for biotek, og de efterfølges af nye produkter, der igen efterfølges af nye, bedre værktøjer. Ting, der var umulige, er nu nemme, såsom at kigge ind i hjernen. Vi har set enorme fremskridt inden for neuroscience,” sagde hun.

Mange godkendelser

Koncernfinansdirektøren hæfter sig derudover særligt ved, at Lundbecks udviklingsportefølje inden for de seneste tre år har budt på flere positive forsøg, end hvad man som udgangspunkt kunne have forventet. Det har betydet mange godkendelser, og flere er på vej. Lundbeck forventer at få godkendt det nye depressionsmiddel, Brintellix, i slutningen af året i både Europa og USA.

”Det produkt skal være med til at skabe vækst og trække det fremtidige milliardsalg i Lundbeck,” siger han og henviser samtidig til, at man også har store forventninger til salget af alkoholpillen Selincro samt det injektionsbaserede skizofrenimiddel Abilify Maintena, som man har i samarbejde med den japanske partner Otsuka Pharmaceuticals.

Selvom udviklingen af gode og innovative lægemidler er altafgørende for selskabets fremtid, så spiller de forskellige regeringers fokus på hjernesygdomme også en meget væsentlig rolle i forhold til salgsudviklingen af lægemidler mod hjernesygdomme. På spørgsmålet om, hvorvidt han oplever en tendens til, at fokus for alvor retter sig mod hjernesygdomme frem for fedme og cancer, svarer Anders Götzsche:

”Jamen der tror jeg, der er ved at komme et skifte. Der bliver større og større fokus. Der bliver lavet de her opgørelser over, hvilke sygdomme der koster mest. Hvis jeg husker rigtigt, så ligger hjernesygdomme nummer to og er måske på vej til at rykke op på førstepladsen. Og det vil sige, at det jo er sygdomme, som har en stor indvirkning på den enkelte verdensborger. Vi kender jo alle sammen nogen, som i et eller andet omfang har været ramt af hjernesygdomme i større eller mindre grad, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund får fokuseret på, hvordan vi kan hjælpe de patienter,” lyder det fra koncernfinansdirektøren.

Lundbeck fremlagde i dag kvartalsregnskab, hvor der generelt var stor fremgang i salget af de nyeste produkter. Det kan du læse mere om her:

 Lundbeck øger forventningerne

 Analytiker: Nye Lundbeck-midler er lyspunktet i regnskabet