Analytiker: Skuffende Lyxumia-salg i andet kvartal

Det franske medicinalselskab Sanofi erobrer markedsandele i Tyskland, men salget af GLP-midlet Lyxumia er slet ikke højt nok. Selskabet vil næppe kunne leve op til konsensus blandt analytikerne, lyder det fra Nordea.
Foto: Sanofi
Foto: Sanofi
RITZAU FINANS

Det franske medicinalselskab Sanofi omsatte for 1 mio. euro af GLP-1-midlet Lyxumia, som er udviklet af danske Zealand Pharma, i andet kvartal. Og det er skuffende, lyder vurderingen fra Michael Novod, der er medicinalanalytiker hos Nordea. Han tror samtidig ikke, at Sanofi kan nå analytikerkonsensus om et samlet salg på 55 mio. euro af Lyxumia i 2013.

"Det er helt klart, at estimaterne skal lidt ned nu. Konsensus for Sanofi ligger på et salg på 55 mio. euro, mens mit estimat ligger under halvdelen af det. Salget i andet kvartal var på linje med det, jeg havde ventet, men det er lidt skuffende, synes jeg, siger analytikeren til Ritzau Finans.

Kannibaliserer

Han påpeger samtidig, at Lyxumias volumenmæssige markedsandel på 10,3 pct. i Tyskland i sig selv er meget pæn, men at Sanofi og Zealand Pharma formentlig ikke stjæler nævneværdig markedsandel fra Novo Nordisks Victoza.

"Det er fint, at man har en 10 pct. markedsandel, men det er værd at bemærke, at man tager det fra et middel, der også er baseret på Exendin-4. De kannibaliserer simpelt hen hinanden, siger Michal Novod.

Analytikeren har anbefalingen "sælg" af Zealand Pharma-aktien, der torsdag formiddag falder med 0,7 pct. til 74,50 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også