NeuroSearch-bestyrelsesmedlem indså fejl

Et af bestyrelses-medlemmerne i NeuroSearch opdagede kort efter fondsmeddelelsen den fejl, der nu har ført til anklager om kursmanipulation. Den tidligere formand afviser anklager.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau Finans

Et tidligere medlem af NeuroSearchs bestyrelse, Ian Talmage, understreger, at der var tale om en fejl, da selskabet i februar 2010 offentliggjorde positive nyheder omkring Huntexil, og at alt blev gjort for at rette fejlen med meddelelsen 28. april. Det skriver Børsen.

Ian Talmage fortæller, at han kort efter meddelelsens offentliggørelse gjorde opmærksom på, at studiets resultater ikke kunne leve op til de offentliggjorte nyheder. Havde han haft kendskab til studiet og nyheden før offentliggørelsen, havde han forsøgt at stoppe den, siger han til Børsen. Det var der ifølge bagmandspolitiet folk, der forsøgte at gøre, men det har Ian Talmage ikke kendskab til.

"Jeg så ikke resultaterne før den første meddelelse. Og jeg kender ikke til, at nogen prøvede at stoppe meddelelsen, før den blev sendt ud," siger han til Dagbladet Børsen.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, kendt som Bagmandspolitiet, har indikeret, at enkeltpersoner i bestyrelsen vil blive tiltalt, og både Ian Talmage og nuværende bestyrelsesformand Allan Andersen er ifølge Børsen vidende om, hvem det drejer sig om, men vil ikke sætte navn på.

Daværende bestyrelsesformand Thomas-Hofman Bang siger til Børsen, at ingen nuværende eller tidligere medlemmer af bestyrelsen er på vej mod en tiltale, og har ikke yderligere kommentarer til sagen.

 Mulig retssagsbombe under Neurosearch 

 Det tjente NeuroSearch-insidere på fejlmeddelelse

 NeuroSearch risikerer tocifret millionbøde 

 NeuroSearch tiltales for grov kursmanipulation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også