Ny viden kan føre til nye depressionsmidler
En gruppe forskere har ifølge Dagens Medicin i dyreforsøg fundet en måde at fjerne de negative effekter af stresshormoner, hvilket forøger mængden af nye hjerneceller.
Den manglende evne til at danne nye hjerneceller er et af symptomerne på depression.
I studiet, der er publiceret i tidsskriftet PNAS, observerede forskerne, at kortisol tilsat menneskelige hippocampus stamceller forhøjede niveauet af proteinet SGK1, der forlængede stresshormonernes ødelæggende effekt på hjernecelledannelsen.
Nye midler
Forskerne anvendte derfor et eksperimentalt lægemiddel, der hæmmer SGK1-proteinet, hvorefter de negative effekter af stresshormonerne forsvandt, hvilket forøgede mængden af nye hjerneceller.
Opdagelsen af denne mekanisme kan føre til udviklingen af nye depressionsmidler, der anvender denne proteinhæmmer.
Publiceringen af opdagelsen findes her.
Depressionsforsøg med ’magiske svampe’ løber ind i problemer