Studie: Smertestillende medicin kan koste kvinder hørelsen

Ganske almindelig smertestillende medicin kan have en indvirkning på hørelsen for kvinder. Det viser et større amerikansk studie.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et nyt studie viser, at ganske almindelig smertestillende medicin kan føre til tab af hørelsen for nogle kvinder. Det skriver hjemmesiden hear-it.org.

Forskere fra det amerikanske Brigham and Women’s Hospital i Massachusetts har undersøgt sammenhængen mellem høretab og brugen af aspirin, ibuprofen og acetaminophen (paracetamol).

Forskerne fulgte 62.261 amerikanske kvinder i alderen 31 til 48 i perioden fra 1995 til 2009, hvoraf 10.012 havde meldt om problemer med hørelsen, og så på disses brug af smertestillende medicin.

Det viste sig, at de kvinder, som tog ibuprofen eller acetaminophen mindst to dage om ugen, havde en 13 pct. større risiko for tab af hørelsen. Jo tiere kvinderne tog medicinen, des større var risikoen. Faktisk steg den til 24 pct. for de kvinder, som tog den smertestillende medicin mere end seks gange om ugen. Man registrerede ikke nogen forhøjet risiko for høretab ved brug af aspirin, skriver hjemmesiden.

Resultaterne af studiet, med navnet Nurses’ Health Study II, er netop blevet udgivet i tidsskriftet American Journal of Epidemiology.

Læs hele historien fra hear-it.org her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også