Hovedpinepiller øger astma-risiko

Det øger risikoen for at udvikle astma, hvis små børn får smertestillende medicin.
Det er ifølge Videnskab.dk den konkrete konklusion på et nyt studie lavet af forskere fra Dansk BørneAstma Center.
Paracetamol, der er den aktive ingrediens i hovedpinepillerne Panodil og Pinex, har tidligere været under mistanke for at være medvirkende til, at børn udvikler astma, og det bekræfter et dansk studie med 411 børn nu.
Sikker sammenhæng
"Vi kan se en sikker sammenhæng mellem børn, der har fået Panodil, og børn, der udvikler astmatiske symptomer i alderen 0-3 år. Vores studie bekræfter på den måde tidligere studier, men vi har i tillæg justeret for forekomsten af ikke-astmarelaterede lungeinfektioner, der kan være anledning til, at børn får Panodil til at starte med. Det styrker resultatet. Den mulighed har vi, fordi vores datamateriale er så omfattende - mere omfattende end tidligere studier," siger Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Dansk BørneAstma Center, samt professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Forskerne kunne dog ikke finde bevis for, at paracetamol i det første leveår havde indflydelse på, om et barn havde højere risiko for astma i syvårs-alderen.
"Der ser ud til, at den tidlige astma-udvikling kun er en midlertidig effekt," siger Hans Bisgaard og fortsætter:
"Selvfølgelig skal børn have smertestillende, hvis de eksempelvis har mellemørebetændelse. Alt andet vil jo være umenneskeligt. Men vi peger på problemet i, at smertestillende medicin er udviklet til voksne, og at vi endnu ikke har undersøgt til bunds, hvordan effekten er på børn."
Astmapatienter kan nøjes med mindre medicin
Forskere kan have løst astma-gåde
Relaterede artikler:
Forskere kan have løst astma-gåde
For abonnenter
KOL-medicin kan hjælpe astmapatienter
For abonnenter