Danskerne skruer op for pilleforbruget
Der ryger flere smertestillende midler ned i ganen på os, viser tal fra Statens Serum Instituts database Medstat.dk.
Igennem et årti er der sket en stigning i den solgte mængde smertestillende midler på 12,4 procent per indbygger i Danmark, skriver avisen 24timer.
I 2011 blev der solgt over 153 millioner daglige doser - mod 131 millioner tilbage i 2001.
”Mange opfatter det sådan, at en lille pille vel ikke kan skade. Man ved jo godt, at det er medicin, men det bliver opfattet på samme niveau som vitaminpiller, som står fremme i køkkenet,” siger professor Ebba Holme Hansen fra Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet.
Mere fokus på smerter
Udviklingen kan også ses som et udtryk for, at der er kommet en større bevidsthed omkring smerter og symptomer - både hos de sundhedsfaglige personer og i befolkningen.
”Før i tiden gik man mest op i diagnose - symptomer og smertebehandling var underordnede ting. Da jeg startede inden for smertebehandling i slutningen af 80' erne, var det nærmest en joke at oprette en smerteklinik eller et hovedpinecenter. Begge dele er oprettet i dag,” siger Smerteforsker Per Sjøgren fra Enhed for Akut Smertebehandling på Rigshospitalet til 24timer.
Hovedpinepiller øger astma-risiko
Smertestillende medicin til børn under lup
Endnu et selskab tilbyder at skære i prisen mod tilskud
Relaterede artikler:
Smertestillende medicin til børn under lup
For abonnenter