MedWatch

Toplinjevækst i Genmab vender minus til plus

En omsætningsvækst på 70 pct. er med til at sende bundlinjen i det første kvartalsregnskab i år i plus for det danske selskab Genmab.

Foto: Genmab/PR

Stigende royalties fra salget af Arzerra samt indtægter fra selskabets samarbejder med Janssen Biotech og GlaxoSmithKline sikrede Genmab markant fremgang på både top- og bundlinje i første kvartal.

Omsætningen voksede med ikke mindre end 70 pct. til 160 mio. kr. fra 94 mio. kr. i de første tre måneder af 2012. Ikke mindst højere royalties fra GlaxoSmithKlines salg af Arzerra, som steg 65 pct. i forhold til første kvartal sidste år, bidrog til fremgangen, idet det gav en royaltyindtægt til Genmab på 36 mio. kr.

En stor del af salget til resten af verden vedrører leverancer af Ofatumumab til kliniske undersøgelser lavet af andre selskaber. Dermed er den del af salget ifølge selskabet selv som sådan ikke et udtryk for den løbende kommercielle efterspørgsel.

Omkostninger falder

Første kvartal bød i øvrigt på en milepælsbetaling på 20 mio. kr. fra Glaxosmithkline i forbindelse med, at Arzerra blev godkendt i Japan til behandling af patienter med CLL-leukæmi.

Da driftsomkostningerne samtidig faldt med 5 pct. til 131 mio. kr. som følge af et fortsat fokus på at holde omkostningerne under kontrol, vendte resultatet af primær drift til et overskud på 29 mio. kr. fra et underskud på 44 mio. kr. i samme periode af 2012.

Nettoresultatet af de fortsættende aktiviteter viste et plus på 30,2 mio. kr. efter et minus på 59,8 mio. kr. i første kvartal af 2012. Da resultatet af de ophørte aktiviteter samtidig gav et nettooverskud på 42 mio. kr. som følge af salget af selskabets produktionsfaciliteter i Minnesota, endte koncernens overskud efter skat på 72,5 mio. kr. mod et underskud på 69,5 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Minus på helåret

Genmab fastholder i øvrigt forventningerne til hele 2013. Selskabet ser fortsat en omsætning for de fortsættende aktiviteter i niveauet 540-580 mio. kr. og et negativt driftsresultat på 40-90 mio. kr.

"Vi forventer, at 2013 igen bliver et spændende og produktivt år hos Genmab, og vi arbejder ihærdigt på at indfri de målsætninger, vi har sat for året. Vi er glade for at have fået godkendelse for Arzerra i Japan, som er det første land i Asien, hvor produktet får markedsføringstilladelse, samt at kunne registrere salgsfremgang i første kvartal," udtaler administrerende direktør Jan van de Winkel i regnskabet.

"Vi har for nylig rapporteret imponerende topline-resultater fra et fase 2-studie med Ofatumumab sammen med Bendamustin til behandling af CLL-patienter og ser frem til i den kommende tid at rapportere vigtige fase 3-data fra vores CLL-studie med Ofatumumab som førstelinjebehandling," tilføjer han.

Ved udgangen af første kvartal 2013 havde Genmab en likviditet på i alt 1554 mio. kr., svarende til en stigning på 38 mio. kr. fra begyndelsen af året. Fremgangen kan primært kan henføres til provenuet ved salget af produktionsfaciliteten i Minnesota. Selskabets "cash burn" var i kvartalet på 74 mio. kr.

 Genmab-topchef: Middel kan være klar i 2016

 Analytiker: Genmab kan måske skippe flere faser

 Royalty-millioner på vej til Genmab 

Mere fra MedWatch

Evaxion sikrer sig mulighed for at rejse 100 mio dollar

Biotekselskabet Evaxion Biotech, der arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens, har sikret sig muligheden for at rejse 100 mio. dollar til finansieringen af selskabets drift i tider med uro på de finansielle markeder. Rettidig omhu, lyder det fra den adm. direktør.

Ny finansdirektør vil skabe forandring hos WSA

Høreapparatkoncernen WS Audiologys nye finansdirektør, Marianne Wiinholt, er den femte af slagsen siden fusionen i starten af 2019, og kun en måned inde i hendes ansættelse varsler hun store strukturelle ændringer. 

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier