Priskrig ændrer diabetestilskud

Det ser nu ud til, at de langtidsvirkende insulinanaloger alligevel får lov til at bevare deres generelle tilskud.

Først sænkede Sanofi prisen på selskabets langtidsvirkende insulinanalog Lantus i Danmark. Så fulgte Novo Nordisk trop. Nu ser det ud til, at prisdansen, der blev foretaget for at bevare det generelle tilskud til midlerne, giver selskaberne det ønskede resultat.

I hvert fald har Medicintilskudsnævnet i sit seneste og nu tredje forslag til indstilling fra 12. marts anbefalet, at Lantus bevarer generelt tilskud. Det samme gælder for konkurrenten, Novo Nordisks langtidsvirkende insulinpræparat Levemir.

Tidligere har nævnet ellers indstillet til Sundhedsstyrelsen, at midlerne skulle have frataget det generelle tilskud.

Guld og grønne skove

Begge selskaber har i deres høringssvar rent ud skrevet, at man nedsatte prisen for at bevare tilskuddet, og Sanofi har skrevet, at man ville fastholde den reducerede pris, hvis man opnåede det ønskede resultat.

"Jeg synes, det er meget tilfredsstillende for det danske samfund og for diabetespatienterne, at de to firmaer har valgt at sætte prisen ned. I princippet kan vi ikke bruge garantien om, at de vil fastholde prisen, til noget. Det er en slags ‘gentleman agreement’ – det er noget, de siger, de vil gøre, og det regner vi så med. Men vi kan ikke sagsøge dem eller hive dem i Højestret, hvis de ikke overholder det. Vi skal forholde os til pris versus effekt, ikke et løfte om guld og grønne skove,« siger Mogens Laue Friis til Dagens Pharma.

Sanofi har regnet ud, at prisnedsættelserne på Lantus på et år vil spare det danske samfund for 12,8 mio. kr.

Der er høringsfrist for Medicintilskudsnævnets tredje forslag til indstilling 5. april.

 Novo Nordisk går i priskrig i Danmark 

 Novos pris-offensiv i Danmark kan give bonus

 Diabetesforeningen frygter prisfokus i diabetesbehandling

 Moderne diabetesmidler mister tilskud i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også