Regionsdirektør angriber formænds samarbejde med industrien

Formanden for RADS, der er direktør i Region Hovedstaden, kalder det "uforeneligt" for læger at være udvalgsformænd i fagudvalg under RADS og samtidig samarbejde med industrien. Men det gør over halvdelen af fagudvalgs-formændene.
Foto: LIND OLE, Jyllands-Posten
Foto: LIND OLE, Jyllands-Posten
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Det skal ikke være muligt at være formand for et rådgivende organ så som et fagudvalg under RADS og samtidig sidde i et advisory board for en medicinalvirksomhed.

Det melder formand for RADS Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, nu ud ifølge Dagens Pharma.

RADS,  Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin , er nedsat af Danske Regioner med det formål at ensrette brugen af medicin på tværs af regionerne og skabe enighed om brugen af dyr sygehusmedicin på klinisk niveau. Det sker for at ” få mest mulig sundhed for pengene og samtidig sikre en høj kvalitet i behandlingen,” som regionerne selv udtrykker det.

Men over halvdelen af formændene i de 21 fagudvalg under RADS har ifølge hjemmesiden et samarbejde med medicinalindustrien, hvor de sidder i et advisory board, som det ser ud i dag. Det drejer sig dog kun om 10 læger, da to læger er formand for to udvalg.

Tilknytningen til industrien kommer bag på Svend Hartling:

"Som udgangspunkt er jeg skeptisk over for den sammenblanding af interesser, for hvis man er medlem af et advisory board, er man så tæt inde på firmaets strategiske beslutninger, at man efter min mening er inhabil. En formand har en særlig rolle som formidler af mulige faglige uenigheder, og så er ekstra vigtigt, at formanden er uden andre interesser," siger Svend Hartling til Dagens Pharma og fortsætter:

Vil sikre habilitet

"Det overrasker mig, og det vil jeg naturligvis kigge på. Sekretariatet i RADS kigger alle habilitetserklæringerne igennem for at vurdere, om lægerne kan være medlemmer og ikke mindst, om formanden, som bliver anbefalet af de videnskabelige selskaber, kan varetage posten. Men jeg ser ikke habilitetserklæringerne, og jeg bliver nødt til at sikre mig, at vi fanger tilfælde af inhabile læger," siger han.

Ifølge RADS-formanden er der dog ikke noget at frygte i forhold til de anbefalinger, som allerede er givet af udvalgene. Han får nemlig oplyst, hvis der er stor uenighed i udvalgene, og derfor er der ikke grund til at tro, at der er sket noget uvildigt, siger han.

»Ja, for der sidder mange i udvalget, og jeg får at vide, hvis der er klare uenigheder. Så det er ikke grund til at tro, at der er sket noget, som ikke er uvildigt,« siger Svend Hartling.

 Læger bijobber, uden at de har fået lov

 Investeringsforbud for læger kan dræbe vækst i medicobranchen

 Lif: Ejerskab af start ups bør være ok

 Læge kritiseres for dobbelt interesse i HPV-vaccine

 Stor spredning i industriens aflønning af læger 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også