Medicintørke på de amerikanske dødsgange

I juni 2011 indledte Lundbeck en særlig distributionsaftale, som skulle forhindre medicinalvirksomhedens bedøvelsesmiddel Nembutal (Pentobarbital) blive brugt til henrettelser i amerikanske fængsler. Det initiativ ser ud til at virke nu, skriver Berlingske Business.
17 ud af 33 amerikanske delstater med dødsstraf er enten løbet tør eller løber med stor sandsynlighed tør i løbet af 2013. Dertil kommer seks stater, som afventer rettens ord for, om de må bruge den medicin, de ønsker, viser avisens gennemgang fra materiale fra Death Penalty Information Center, Reprieve og amerikanske medier. Det indkøbte Nembutal udløber nemlig senest i november i år, og delstaterne ser sig nu om efter alternativer.
Forbød videresalg
Lundbecks distributionsaftale, det såkaldte drop-ship-program, tillod Nembutal til behandling af bl.a. epilepsi og hjerteanfald, men forbød et videresalg til fængsler.
Inden da havde staterne nået at købe betydelige mængder Nembutal, og alle 43 henrettelser i USA i 2012 involverede derfor Nembutal, skriver Berlingske Business.
I december solgte Lundbeck eneproduktionen af stoffet videre til den amerikanske producent Akorn. Selskabet sikrede, at køberen videreførte det begrænsede distributionsprogram.
Læger investerer i omstridt firma
Avisen beskriver desuden, at danske lægers pensionspenge via Lægernes Pensionskasse er investeret i aktier til en værdi af 50 millioner kroner i det amerikanske medicinalselskab Hospira, som er eneleverandør af medicin til henrettelse i USA. Det er på trods af, at danske læger officielt er imod brugen af medicin til henrettelser.
Hospira er i dag eneleverandør af lægemidler til henrettelser i USA, efter at først danske Lundbeck og senere også tyske Fresenius Kabi og israelske Teva har ændret deres distributionssystemer.
Kopier presser Lundbeck i Egypten
Relaterede artikler:
Nordea negativ på Lundbeck trods godkendelse
For abonnenter