Kopier presser Lundbeck i Egypten
I 2004 sendte danske Lundbeck depressionsmidlet Cipralex på markedet i Egypten. Ikke engang et år efter var den første kopi at finde på markedet, og det selvom patentet på Cipralex på daværende tidspunkt langt fra var udløbet.
Og det frustrerer Lundbecks leder i Egypten, Marwan Mohamed, forklarer han til dagbladet Børsen.
"Det egyptiske system til beskyttelse af intellektuelle rettigheder er slet ikke godt. Reglerne er ikke klare, og systemet er i hvert fald ikke sikkert. Alt kopieres - lige fra vores produkter til Coke og alt muligt andet. Vi prøver at komme efter de ulovlige kopier, som jo reelt stjæles fra os. Vi presser myndighederne og forsøger at overbevise dem om, at vi har et patent. Men det er svært at håndhæve sine rettigheder, og det er i hvert fald ikke som i Europa og USA og Golf-staterne i øvrigt. Dér er systemet bedre."
Han forklarer videre, at Egypten har en stor medicinalindustri, som lever af at producere de generiske produkter, og derfor er det en balancegang mellem udenlandske og nationale investeringer, når de egyptiske myndigheder skal finde ud af, hvornår man vil gribe ind.
Sidste år omsatte Lundbeck for ca. 50 mio. kr. i Egypten, og de to produkter Cipralex mod depression og Ebixa mod Alzheimers stod for ca. 70 pct. af salget. Salget er firedoblet på seks år senest med en vækst i 2012 på 12 pct., og den fart skal gerne bibeholdes, siger Marwan Mohamed til Børsen.
Nordea negativ på Lundbeck trods godkendelse
Analytiker: Lundbeck-middel bliver sværvægter
Lundbecks skizofreni-middel godkendt
Relaterede artikler:
Nordea negativ på Lundbeck trods godkendelse
For abonnenter