Novo Nordisk skal have ny formand

Sten Scheibye genopstiller ikke til Novo Nordisks bestyrelse, så en anden træder i hans sted. Læs her, hvordan den nye bestyrelse kommer til at se ud.
Af Ritzau Finans

Novo Nordisk skal have ny bestyrelsesformand. Den nuværende formand, Sten Scheibye, genopstiller ikke til bestyrelsen. I stedet foreslås den nuværende næstformand, svenske Göran Ando, til posten.

Bestyrelsen foreslår desuden, at direktør i Maj Invest Jeppe Christiansen vælges som nyt medlem til bestyrelsen med henblik på at blive næstformand.

Det fremgår af en indkaldelse til generalforsamlingen den 20. marts. Novo Nordisk flagede allerede formandsskiftet i april sidste år.

Novos kommende formand, Göran Ando, er 63 år og har tidligere fungeret som forsknings- og udviklingsdirektør for Pharmacia, der blev overtaget af Pfizer i 2003. Efterfølgende blev han i april 2003 udnævnt til administrerende direktør for britiske Celltech og fungerede som topchef frem til UCB's overtagelse i 2004.

De øvrige aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer Bruno Angelici, Henrik Gürtler, Liz Hewitt, Thomas Paul Koestler og Hannu Ruöppönen foreslås genvalgt.

Kurt Anker Nielsen genopstiller ligesom Sten Scheibye ikke til bestyrelsen.

 Novos næste formand ser lys fremtid 

 Formandsskifte på vej i Novo Nordisk 

Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR
Göran Ando

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også