Forskere slukker for kræftgen

Det er lykkes forskere at udvikle et effektivt transportsystem for molekyler, der kan slukke for hyperaktive og vækstfremmende gener i kræftceller.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En international forskergruppe har for nyligt udviklet en fedtholdig nanopartikel, der kan trænge ind i kræftceller og aflevere to såkaldte RNAi-molekyler mod to gener, kaldet VEGF og KSP. Generne er væsentlige for udvikling og vækst af kræftceller.

Man har hidtil testet systemet i forsøgsdyr, men nu er systemet ifølge Dagens Pharma også testet med positive resultater i mennesker.

Resultaterne fra fase 1-studiet med 41 patienter med fremskreden kræft, der havde spredt sig til leveren, viste, at midlet ikke kun var sikkert, men også viste god effekt. Hos 11 af 37 patienter, havde kræftsygdommen stabiliseret sig efter seks måneders behandling. Biopsiprøver fra patienter viste samtidig, at RNAi-molekylerne nåede frem til kræfttumorerne.

RNAi-molekyler interferere og slukke udvalgte gener. Hidtil har man kun opnået begrænset effekt af, især fordi det har været besværligt at transportere de rette mængder RNAi-molekyler til de rette celler i kroppen i terapeutisk effektive koncentrationer.

Men det er nu for første gang lykkes. Resultaterne skal nu bekræftes i større kliniske studier.

 Ny forskning kan hjælpe med at ”indhegne” kræft

 Kræftgen måske årsag til medicin-resistens 

 Ny dansk medicinkandidat får kræft til at begå selvmord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også