Her er lægerne, industrien helst vil arbejde med

Når det kommer til samarbejde mellem læger og medicinalindustrien, er der i særdeleshed ét medicinsk speciale, som industrien er glad for.
I hvert fald havde 43 pct. af samtlige 260 speciallæger i endokrinologi i januar tilknytning til mindst én lægemiddelproducent.
Det viser en optælling, som Dagens Medicin har foretaget på baggrund af Sundhedsstyrelsens offentlige register over godkendte samarbejdsaftaler mellem læger og industri.
Dermed er tilknytningen procentuelt størst i denne faggruppe, der bl.a. omfatter forskning i diabetes, efterfulgt af hæmatologi (38 pct.), dermato-venerologi (35 pct.), onkologi (32 pct.) og kardiologi (30 pct.).
Alle store sygdomsområder
I absolutte tal er det dog almen medicin, der fylder mest i samarbejdet. Således er der 694 praktiserende læger (11 pct.) i optællingen.
Viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard er ikke overrasket over, at industrien oftest indleder et samarbejde med almen medicinere, kardiologer og endokrinologer.
"De dækker alle store sygdomsområder, hvor der også er sket sket store nyskabelser over de senere år. Og så er det nok også et udtryk for, at der er mange aktive virksomheder og produkter inden for netop disse terapiområder," siger han til Dagens Medicin og tilføjer, at listen kan bruges til at aflæse, hvor industrien har gang i udviklingen.
"Når der er nye produkter på vej giver det også mere klinisk forskning, og derfor vil nogle specialer formentlig bevæge sig mellem forskellige placeringer set over en længere årrække."
Nyt kodeks for industrisamarbejde
Farma-direktører: Sådan tiltrækker vi klinisk forskning
Relaterede artikler:
Farma-direktører: Sådan tiltrækker vi klinisk forskning
For abonnenter