Elan tæt på nulsalg

Det irske medicinalselskab Elans netop offentliggjorte årsregnskab viser en omsætning, der nærmer sig nullet, efter at man har frasolgt rettighederne til selskabets største produkt.

En omsætning på 200.000 dollar. Det er, hvad der står på toplinjen i årsregnskabet for det irske medicinalselskab Elan, og det repræsenterer et fald på 95 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen endte på 4 mio. dollar.

Ovenstående er dog ikke hele sandheden om selskabet, da irerne i regnskabet har fratrukket omsætningen fra ikke-fortsættende aktiviteter. Regner man dem med for hhv. 2012 og 2011, så ender omsætningen på hhv. 1.203 og 1.246 mio. dollar, hvilket er et fald på 3,45 pct.

De ikke-fortsættende aktiviteter udgøres af to ting. Først og fremmest er det selskabets blockbuster, Tysabri, som man i starten af februar solgte til partneren Biogen Idec for 17,91 mia. kroner. Et sklerosemiddel, der solgte for 1,06 mia. dollar i 2011 og 1,20 mia. dollar i 2012.

Læs mere: Biogen bruger milliarder på at købe partner ud

Stort underskud

Dernæst er det EDT, Elan Drug Technologies, en enhed, som selskabet frasolgte hoveddelen af til Alkermes i 2011, og resten i starten af 2013.

Ser man på bundlinjen, så havde Elan et underskud i 2012 på 137,4 mio. dollar. Året før havde man et overskud på 560,5 mio. dollar, men det var stærkt påvirket af salget af EDT, der gav 500 mio. dollar kontant.

Ved årets udgang havde Elan 245 medarbejdere. I slutningen af 2010 havde selskabet 1.219 medarbejdere.

Ledelsen har meldt ud, at man vil bruge milliarderne fra Tysabri-salget på nye opkøb.

 Elan starter F&U-virksomhed

 Medicinalfirma spinner ud før opkøb  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også