Jyske: Ny Novo-kombination bliver markedsleder

Novo Nordisk står også til at blive markedsleder inden for præparater, der kombinerer insulinbehandling med de såkaldte GLP-1-analoger.
Det vurderer Jyske Bank, der har set nærmere på udsigterne for Novos Ideglira, der kombinerer det langtidsvirkende insulin Tresiba med GLP-1-analogen, Victoza.
Midlet vil kunne komme på markedet i 2014, mens konkurrenterne Sanofi og Zealand Pharma ventes at kunne lancere deres kombinationsprodukt i 2015/16.
"Vi estimerer, at Ideglira vil opnå en markedsandel på 60-65 pct. og Sanofi 35-40 pct.. Vi venter en maksimal omsætning for Ideglira på 12,5 mia. kr. i 2020," vurderer Jyske Bank-analytiker Frank Hørning Andersen i et notat.
Han peger på, at Ideglira sammenlignet med andre produkter giver færre tilfælde af hypoglykæmi, hvor diabetikernes blodsukker falder for kraftigt. Samtidig når flere patienter målene for blodsukkeret.
Analytikere: Det vil drive Novo-aktien i 2013
Relaterede artikler:
Novo spiller på alle strenge
For abonnenter