Novo Nordisk-studie godkendt

Novo Nordisk afslutter fase 3a-studie med kombinations-produkt, og nye studier påbegyndes.
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk har afsluttet sit fase 3a-studie med IDegLira, der er en kombination af det nye langtidsvirkende insulin Tresiba og GLP-1-analogen Victoza til behandling af type 2-diabetes.

Samtidig påbegynder Novo fase 3-udviklingen af FIAsp, der er en hurtigere virkende udgave af Novorapid, mens udviklingen af anti-NKG2D mod Crohns sygdom  indstilles.

Det fremgår af en meddelelse fra medicinalgiganten onsdag eftermiddag.

Fase 3a-studiet med kombinationsproduktet IDegLira omfattede omkring 400 patienter med type 2-diabetes, som ikke opnåede en tilstrækkelig blodsukkerregulering med basal insulin i en kombineret behandling med 1-2 forskellige lægemidler i tabletform.

Forskellen på blodsukkerreduktionen ved behandling med kombinationsproduktet frem for behandling med Tresiba alene var så stor, at den bliver betragtet som statistisk signifikant, hvorfor studiet er blevet godkendt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også