Medicintilskudsnævn skal have ny formand
Posen skal rystes i Medicintilskudsnævnet, og syv ud af otte pladser i Medicintilskudsnævnet vil blive slået op i løbet af foråret.
Til sommer træder Mogens Laue Friis af formandsposten, så en ny kan overtage. Samtidig har alle i nævnet siddet i den fire-årige periode, de er udpeget til, og skal derfor enten udskiftes eller genudpeges.
Det skriver Dagens Pharma. Mogens Laue Friis håber, at det fremtidige Medicintilskudsnævn fortsat vil spille en vigtig rolle i reguleringen af medicintilskud.
"Jeg ønsker, at den revurderingsproces, som vi indledte, vil køre videre og have lige så stor betydning fremover, som den har haft indtil nu," siger Mogens Laue Friis til netmediet.
Medicintilskudsnævnet er ad flere omgange blevet kritiseret for ikke at være saglig nok i sine vurderinger af tilskudsstatus til lægemidler.
Læs blandt andet: Direktør angriber håndplukkede top-læger
Posterne slås nu op i Ugeskrift for Læger og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvorefter Sundhedsstyrelsen skal indstille personer, som sundhedsministeren i sidste ende skal tage stilling til og udnævne.
Medicintilskudsnævn: Vi er ikke restriktive
Fond går i rette med Medicintilskudsnævn
Relaterede artikler:
Fond går i rette med Medicintilskudsnævn
For abonnenter