Vivus' gratiskampagne øger slankepilles recepttal

Den amerikanske producent af en fedmepille har haft gavn af at forære pillen væk.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Ritzau Finans

Det amerikanske medicinalselskab Vivus kan glæde sig over hastigt stigende recepttal på selskabets nye vægttabsmiddel Qsymia. Det er konsekvensen af en gratiskampagne, der giver brugerne adgang til at prøve pillen i en periode på 14 dage uden vederlag.

Antallet af recepter på Qsymia er i løbet af otte uger steget med 140 pct., rapporterer Bloomberg News. I alt var der i fire ugers perioden frem til den 21. december 12.978 recepter mod 5394 recepter i fire ugers perioden frem til den 26. oktober. Gratiskampagnen blev indført den 19. november.

Bank of America har mandag sat Vivus-aktien på sin favoritliste, U.S. 1 List, over gode aktieinvesteringer.

Qsymia er blandt de vægttabsmidler, Novo Nordisks Victoza vil skulle konkurrere mod, hvis det lykkes Novo at udvikle det storsælgende og appetitdæmpende diabetes 2-middel til behandling af fedme.

 Nyvunden optimisme for fedmemarked i USA

 Er markedspotentialet for fedmemiddel overdrevet?

 Børsklø til debutanter på fedmemarkedet

 FDA vil give fedmemedicin en hjælpende hånd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også