"Prostata-professor": Det er Prostvac, der skal til
En af Danmarks absolut førende eksperter i prostatacancer, professor, dr.med., ph.d. Michael Borre, nærer store forhåbninger til Bavarian Nordics cancervaccine. En vaccine, som han mener har klart større potentiale end produktet Provenge, der allerede er markedsført af amerikanske Dendreon.
”Den måde, som man gennemførte Provenge-forsøg på, og derved viste en relativ lille overlevelsesgevinst, kan man diskutere. Ved den behandling tager man immunceller ud af den enkelte patient, booster dem og leverer dem tilbage i patienten igen,” siger Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital til MedWatch.
Et andet produkt
Han peger på, at Prostvac-vaccinen fra Bavarian Nordic er ”en slags hyldevare”:
”Alle mænd producerer PSA i deres prostataceller, også i de syge, hvilket naturligt tolereres af vores egen organisme, som derfor ikke retter immunforsvaret herimod.
Men når man, som det er tilfældet med Prostvac, laver en modificeret form af PSA og indgiver den i patienten med vaccinen, vil det opfattes som noget fremmed, og da det er tæt beslægtet med vores egen PSA, forvirres de samtidigt boostede immunceller. Det vil sige, at alle celler, der laver PSA, bliver angrebet,” forklarer og tilføjer, at man således ikke skal tage væv fra patienten og behandle det. En proces, der gør Provenge ”vanvittig dyr”.
”Jeg håber, at vi med Prostvac kan lande på en rimelig pris, selv om det formentligt også bliver dyrt. Men det er trods alt en kommende hyldevare. Vi er herhjemme overbeviste om, at det er Prostvac, der skal til, og ikke Provenge,” pointerer professoren.
Og det har ikke noget med nationalfølelse at gøre?
”Nej, bestemt ikke.”
Patienter i kø
Netop Michael Borre står for de kommende fase 3 forsøg med Prostvac i Danmark. Han fortæller, at det ikke er svært at rekruttere patienter med prostatacancer i Danmark, ofte får lægerne mange henvendelser, ikke mindst når forsøg omtales i pressen. Interessen er stor, velvidende, at nogle kommer i kontrolgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at vaccinestudiet endnu ikke er klar til påbegyndelse, siger han.
Patienterne i forsøgene skal være ret ensartet med hensyn til sygdomsbyrde, og i det her tilfælde er det ikke et problem:
”Det er desværre en ”hyldevare”; forstået på den måde, at der er mange mænd med prostatacancer med spredt sygdom, hvor kastrationsbehandlingens virkning rinder ud, og PSA-tallet i blodet begynder at stige som tegn på, at sygdommen atter rører på sig. Der er krav om et stigende PSA-tal, men uden relaterede stærke smerter,” påpeger han.
Når sygdommen spreder sig
Spredt sygdom vil sige, at sygdommen har spredt sig til knogler eller lymfeknuder, og patienten derfor ikke står til at helbrede. Ved hjælp af hormonbehandling kan man på dette tidspunkt lægge sygdommen til ro ved så at sige tage brændstoffet fra kræftcellernes motorer. Da vil cellerne gå i stå og langt hovedparten dø.
”Vi ved bare ikke for hvor længe. I nogle tilfælde falder sygdommen i ro i 10 år, i andre tilfælde slet ikke. Gennemsnitligt vil kræftcellerne kontrolleres i halvandet år, inden PSA-tallet atter stiger, fordi tumoren begynder at vokse. Og det på dette tidspunkt – inden man får behov for kemoterapi, at vi vil teste vaccinen,” pointerer han.
Borre har et håb om, at vaccinen i fase 3-undersøgelserne på en større gruppe patienter vil virke ligeså godt som i fase 2 forsøgene.
”Er det tilfældet, kan man overveje at forsøge at flytte vaccinen længere frem i sygdomsforløbet og derved måske undgå operationens og strålebehandlingens mulige bivirkninger såsom rejsningsbesvær og urin-utætheder,” siger han.
Et ønskescenarie
Professoren tilføjer, at det dog er et ønskescenarie, da det kræver nye, dyre forsøg over en årrække.
”Men nu begynder vi med at følge op på de meget lovende fase 2-forsøg, der i forhold til anden medicinsk behandling viste en lang gennemsnitlig overlevelsesgevinst og samtidigt med meget få bivirkninger. Det er meget glædeligt,” siger han.
Der vil imidlertid gå lang tid fra lægerne påbegynder forsøgene, og til de har forhåbentlig positive resultater samt forhandlet med lægemiddelinstitutter i USA, Europa og Danmark om den endelige godkendelse og registrering af vaccinen. Der kan nemt gå flere år, inden det er en helt almindelig behandling, forklarer Michael Borre.
Bedre screeningsmetode jagtes
Man kan i dag teste for prostatakræft ved hjælp af en blodprøve, der afslører PSA-tallet. Det er dog svært at vurdere, om der reelt er behov for en behandling, da mange sagtens kan leve med sygdommen.
Michael Borre arbejder også sammen med kolleger om nogle projekter, der skal finde bedre screeningsmetoder end PSA-målingen med henblik på at begrænse overbehandlingen. For et par år siden forudså de, at de ville have en ny screeningsmetode klar i løbet af fem-ti år.
Men hvorfor skal det tage 5-10 år? Kan man ikke fremskynde det lidt?
”Nu er vi altid meget forsigtige med at udstikke tidshorisonter. Men resultaterne skal først demonstreres på de mange patienter.”
Fakta om Prostvac-studierne:
Hver sygehusafdeling, et såkaldt forskningssite, hvor forsøgene finder sted, skal besigtiges, og Michael Borre påregner fire sites med 10-12 patienter på hvert site. Lokaliteterne skal inden da besigtiges og godkendes af både Miljø- og Arbejdstilsynet.
Der skal ligge manualer for alle procedurer. Baggrunden er, at det drejer sig om en genmodificeret vaccine, herunder en virus der teoretisk set kan smitte, hvis forhåndsreglerne ikke håndteres korrekt. Borre kan dog dårligt forestille sig, at risikoen reelt er til stede.
"Men jeg er ikke uenig i, at der skal tages de nødvendige forholdsregler. Vi er ikke vant til at skulle tale med hverken Miljø- eller Arbejdstilsynet for at gennemføre et traditionelt medicinsk afprøvningsstudie. Vi plejer at kunne nøjes med at søge tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen og Etisk Komité, men dette er en helt ny type medicinsk behandling,” siger Michael Borre.
Vaccine-forsøg på vej til Danmark
Her er de mest lovende vacciner
Svensk hospital dropper dyrt prostata-middel
