MedWatch

Vaccine-forsøg på vej til Danmark

Det begyndte på testcentre i USA, men nu rykker fase 3-forsøg med Bavarian Nordics cancer-vaccine til Europa. Rekruttering af danske kræftpatienter er lige på trapperne.

Foto: PR Bavarian

Samtidig med, at TV 2s og Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Knæk cancer” netop nu rammer danskerne, rykker et af de potentielt største danske cancer-gennembrud tættere og tættere på.

Biotekselskabet Bavarian Nordics potentielle vaccine mod prostatacancer skal nu for første gang testes på danske patienter.

Vaccinen, kaldet Prostvac, er i fase 3, hvor den afprøves i mange frivillige kræftpatienter. I alt ventes 1.200 patienter fra 20 lande at komme til at deltage i fase 3 forsøgene, oplyser firmaet i en pressemeddelelse. I testcentre i USA har disse forsøg været i fuld gang i længere tid, men flere europæiske patienter er også begyndt at kunne melde sig til forsøg.

Falder snart på plads

"I Danmark står professor dr. med. Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital i spidsen for fase 3-forsøgene med Prostvac. Han oplyser, at man i øjeblikket afventer de sidste myndighedsgodkendelser, før danske patienter kan rekrutteres til behandlingen,” skriver Bavarian Nordic:

”Men jeg regner med, at det vil falde på plads snarest, således at vi kan få de første patienter i gang med behandlingen med udgangen af 2012 – eller i begyndelsen af 2013,” siger Michael Borre. 

Administrerende direktør Anders Hedegaard, Bavarian Nordic, kalder det opmuntrende, at ”vi nu ser patienter i Europa - tættere og tættere på Danmark - som kommer i gang med vores vaccine.”

Store forhåbninger

”Vi har store forhåbninger til, at vi med Prostvac bliver i stand til at levere en behandling, som kan gøre en markant forskel for mænd med fremskreden prostatacancer,” siger Anders Hedegaard.

Vaccinen, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute, er i kliniske fase 1- og fase 2-forsøg afprøvet i næsten 600 patienter.

Bavarian Nordic er i sin tid stiftet af den kendte erhvervsmand Asger Aamund, der fortsat er bestyrelsesformand og større aktionær i firmaet.

 Bliver Bavarian den næste store biotek-succes?

 Kraftig medvind til Bavarian Nordic-vaccine fra topforskere

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier