Det kan af og til virke som om, at erhvervssektoren inden for biotek og det offentlige, herunder politikere og læger, ikke taler samme sprog. Det er blandt andet indtrykket, man kan få i diskussionen om den faldende kliniske forskning i Danmark. I denne uge stiller MedWatch Panelet skarpt på, om der er hold i billedet, og hvilke konsekvenser kløften har.

Hvorfor er der tilsyneladende denne kulturkløft, denne mistillid mellem parterne, hvor bl.a. læger ser noget odiøst i at samarbejde med industrien?

Anders Hedegaard, adm. direktør, Bavarian Nordic A/S

”Det er entydigt klart, at der er sket et fald i antallet af kliniske forsøg i Danmark – hele 35% på kun tre år. Nogle forskere har meldt ud, at det da går fint, som de ser det, men tallene på landsplan er indiskutable: Det er et problem, som regionerne og hospitalerne skal forholde sig til og gøre noget ved. Nu.

En altoverskyggende årsag til det, I kalder ”kulturkløften”, er, at der er en helt overdreven frygt for interessekonflikter på det her område. Et eksempel: Hvis vi skal diskutere vedvarende energi i Danmark, så er det helt naturligt, at Klimaministeriet, Dong Energy og Vestas deltager i konferencer med alle de aktører og eksperter, man overhovedet kan støve op i landet. Men hvis man tilsvarende vil diskutere behovet for strålekanoner, ny medicin eller andet i sundhedssektoren og inviterer industrien ind, så bliver der straks ballade om integriteten hos lægerne, interessekonflikter mellem hospitaler og industri og alle mulige andre ”fy-ting”. Men det er en forældet holdning, som vi må se at komme ud over.

Der er brug for langt bedre forhold for forskningen på hospitalerne – og her mener jeg blandt andet større åbenhed over for industrien og dermed velvilje til industrielt samarbejde. Industrien og hospitalerne har fælles interesser. Vi ønsker et tæt samarbejde, hvor lægerne deltager aktivt i den kliniske udvikling, for det er det eneste, der kan bringe fremgang og vækst.”

David Solomon, adm. dir. Zealand Pharma A/S

”Selvom der har været registreret en tilbagegang i antallet af kliniske forsøg de seneste år, er det ikke min opfattelse, at medicinsk forskning i Danmark er på tilbagegang. Tværtimod, der ser ud til at være større fokus på grundforskning af høj kvalitet i dag, end der har været før i tiden. Jeg er enig i, at læger og politikere ikke taler det samme sprog. Men det er ikke unikt for Danmark, det er mere et resultat af de store forskelle på deres tidsrammer, målsætninger og udsyn. Medierne – og især også politikerne – bærer noget af ansvaret for den mulige mistillid, der kan være at finde blandt de forskellige parter i spørgsmålet om læger, der samarbejder med industrien. Det er direkte uretfærdigt, når mange læger kritiseres for at samarbejde med industrien, og anklages for at være stikirenddrenge for industrien. Hvis dette fortsætter – og læger og industrien ikke kan finde ud af at føre en dialog – så vil det være ødelæggende for samarbejdsmulighederne, og det vil gå ud over patienterne. Det er ikke for at sige, at der slet ikke skal være nogen regler. Der skal være regler om interessekonflikter, men det er ikke min opfattelse af danske læger ønsker at omgå sådanne regler.”

Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

” Jeg oplever ikke samarbejdet mellem industrien og læger eller andre forskere som værende den store barriere i forhold til den faldende kliniske forskning i Danmark. Alle er grundlæggende enige om, at der skal være åbenhed omkring industri-interesser, og ideelt set også flere uafhængige midler til at forske i brugen af allerede eksisterende lægemidler på nye sygdomme - såkaldte 4. fase forsøg.

I stedet vil jeg rette blikket mod den stigende fokus på produktivitet i sundhedsvæsenet de seneste 10 år, der på den ene side har øget produktiviteten i vores offentlige sundhedsvæsen i højere grad end i den private sektor, men som også betyder at nogle sygehusafdelinger i dag har et større fokus på at levere 'kerneydelsen" i form af behandlinger, frem for at forske og uddanne. Hvis forskning og udvikling ikke skal betragtes som en faglig "fritidssyssel", så skal der ses på incitamentsstrukturer for forskning og udvikling i fremtiden. Det er absurd, at der på nogle tidspunkter har ligget et større incitament for læger i at lægge ekstra tid og ressourcer på at behandle mindre komplicerede lidelser på et privathospital i fritiden end på at udvikle nye behandlinger med færre bivirkninger for patienterne fx.”

Søren Møller, Managing Investment Director, Novo Seeds, Novo A/S

”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi indser, at vi har samme mål – nemlig bedre behandlinger. Vi bliver nødt til at samarbejde, hvis patienterne skal have nye behandlinger. Kompetence på begge sider er vigtigt, hvis vi skal komme i mål. Jeg hører f.eks. fra lægerne, at det ville hjælpe dem, at hospitalerne bakker dem op, når en læge kommer i ’mediemaskinen’ f.eks. omkring en protokol, som hospitalet har godkendt.”

 MedWatch Panelet: Halter Danmark som biotek-iværksætterland? 

 Faldet i kliniske forsøg er bremset

 Novo-direktør skeptisk over for deling af data med rivaler 

 Direktør: Dansk klinisk forskning halter bagud

 Hvor digitale skal fremtidens kliniske forsøg være?  

 Patienter skal uddannes i kliniske forsøg 

 Klinikchef: En myte, at vi har berøringsangst over for industrien