MedWatch

Solomon: Vi taler ikke om en kur mod diabetes

Når Zealand Pharmas topchef betragter udviklingsmulighederne inden for behandlingen af diabetes 10-15 år ude i fremtiden kommer han først og fremmest til at pege en mere effektiv brug af de på det tidspunkt eksisterende lægemidler. Og gennem bedre patientuddannelse.

Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten

Insulinpillen bliver ikke det næste store fremskridt inden for behandlingen af diabetes.

Folk har prøvet at lave insulin i forskellige formfaktorer i 30 år, og man ser ifølge direktør David Solomon, Zealand Pharma, ikke mere effektive former i dag. Hvad der er blevet mere effektivt, er f.eks. penne, som har meget små nåle, og som er stabile ved stuetemperatur i Brasilien og alle mulige slags klima.

”For type 2 diabetespatienter vil vi ikke se fremskridt gennem nye lægemidler, men gennem en bedre udnyttelse af de eksisterende lægemidler,” siger han i solskinnet uden for hovedindgangen til EASD-konferencen i Berlin, når snakken falder på diabetesbehandling 10-15 år ude fremtiden.

”Hvad er målet med eksisterende diabetesbehandling? Det er ikke bare at sænke langtidsblodsukker, men at gøre blodsukkerprofilen flad, så man ikke har de vilde udsving, der over 20 år er med til at gøre dig blind.”

Kæmpesucces

Man kan ikke føle højt eller lavt blodsukker. Men konsekvenserne er tydelige senere hen. Så alle firmaer og læger, der er involveret i diabetes, prøver ifølge direktøren at finde måder at udnytte den eksisterende medicin bedre.

”Hvis man kan lave software, der til brug sammen med lægemidler kan hjælpe til eksempelvis bedre uddannelse og guidance af patienter til en adfærd, der kan sænke deres blodsukker og holde det mere jævnt. Det vil være en kæmpesucces for patienter, fordi de så efter 40 år med diabetes forhåbentlig stadig vil have det godt.”

Netop inden for software og telemedicinske løsninger står Danmark ifølge forskningschef i Diabetesforeningen, Malene Bagger, ganske godt.

”Heldigvis er Danmark rigtigt lang fremme på telemedicin-området, og det ser godt ud. Der er også udviklet forskellige apps, bl.a. af Diabetesforeningen, i forhold til egenomsorg. Men det er vigtigt, at det ikke står alene, for der vil altid være patienter, som vil have behov for at blive holdt lidt mere i hånden end gennemsnittet,” forklarer hun fra konferencen i Berlin.

Ingen kur, mere effektivitet

David Solomon ser ikke en kur mod diabetes i den kommende fremtid. For diabetes er ikke en ”enkeltfaktor-sygdom”, hvor man kan lave ét lægemiddel, der kurerer det. Insulin er ikke en kur, det er erstatningsbehandling af et fejlreguleret system. Og det er et system, hvor der er mange forskellige ting, som er gået galt med stofskiftet.

”Vi taler ikke om en kur. Vi taler om en meget mere effektiv behandlinghåndtering, der kan sørge for, at patienterne har det virkelig godt. Ikke for en kort tid, men over hele deres levetid.”

Man ser ifølge David Solomon stadig meget veluddannede patienter i USA i dag, der lige før et måltid tager et hætteglas og en injektionssprøjte frem, fylder den op og stikker sig selv.

”Og man tænker: ”Wauw, der findes penne, hvorfor gør de det?” Det tager 1-2 år at lære at bruge behandlingen rigtigt.”

Hvis man skal anvende en sprøjte inden et måltid, skal man vide, hvor stor en dosis man skal anvende, man skal vide, hvor meget man skal spise, hvor meget motion man skal dyrke, og hvornår man skal måle sit blodsukker. Alt sammen for at holde sig på det rigtige niveau. Når man arbejder med de fire variable, så tager det omkring et år at gøre det rigtigt.

Bedre patientuddannelse

Det er ifølge direktøren grunden til, at de, selv om de er veluddannede og ved at der findes penne, ikke skifter over til dem. Når de har brugt deres injektionssprøjte igennem fire år med nogenlunde succes, så skal der meget til at skifte.

Og ifølge Malene Bagger fra Diabetesforeningen skal der bedre patientuddannelse til.

”Vi har efterhånden så bred en palette, at man må kunne finde det optimale produkt til den enkelte patient. Det er rigtigt, at der så er et problem i forhold til for eksempel, at der er en gruppe af mennesker, som ikke kommer hos lægen, selv om de godt kunne have brug for det. Der er også en gruppe af mennesker, som kommer hos lægen, får sin medicin, men ikke tager sin medicin. Det viser, at der er et behov for patientuddannelse,” siger hun.

Men her kan man heller ikke tale om en enkeltfaktorfremgangsmåde.

One size does not fit all

”Her er der dog også brug for en palette af forskellige tilbud, for folk er forskellige og one size does not fit all, heller ikke når vi snakker patientuddannelse, fordi folk er på så forskellige niveauer, også mange gange ressourcemæssigt.”

Netop bekvemmeligheden slår David Solomon da også et slag for i henhold til sygdommens kompleksitet.

”Man er nødt til at tilbyde patientbekvemmelige behandlinger, og man skal have måder, hvorpå man kan guide patienter til bedre behandlingsadfærd. Det er en meget kompliceret sygdom. Hvis den var simpel, så havde vi allerede løst den.”

Knapt nok begyndt

Og der er lang vej endnu.

”Vi er knapt nok begyndt at kradse i overfladen, og vi bør være ydmyge over for det faktum, at vi nu 90 år efter opdagelsen af insulin er begyndt bedre at forstå at anvende insulin på mere effektiv vis, især nye langtidsvirkende insuliner, som f.eks. Lantus,” siger David Solomon og uddyber:

”Nu begynder vi at forstå andre væsentlige aktører i kroppen, som spiller afgørende roller for et sundt stofskifte, f.eks. GLP-1, men der er stadig mange andre aktører, mange andre peptider, der er væsentlige, og som vi stadig skal arbejde på at forstå og anvende.”

 Ærkerival skeptisk over for Novo Nordisk-strategi  

 Opmuntrende data for Zealands medicinhåb 

 Status på kampen mod diabetes 

 Novos degludec har konkurrencefordel 

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier